16. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Socialdemokratiet vil opføre sig ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Socialdemokratiet vil opføre sig ordentligt
Debat Egedal - 11. april 2021 kl. 10:38
Af Anja Andrup, formand for Socialdemokratiet I Egedal. Rosavej 1, 3660 Stenløse.

Egedal: Svar til Anders Bo Larsen, formand for Venstre i Egedal:

Tak for dit debatindlæg Anders Bo Larsen. Jeg oplever også, hvor svært det kan være at gebærde sig, særligt på de sociale medier men også andre steder i debatten. Blækket på vores opstillingsliste er dårligt nok tørt før nogle af vores kandidater giver udtryk for bekymring om tonen i lange Facebooktråde m.m..

Både erfarne og nye kandidater vil gerne tale politik, lad os give pladsen til den gode frivillige debat. Nogle af vores kandidater har allerede fra tidligere erfaringer besluttet at net-debatterne er lukket land. De har måttet låse adgangen til, at andre kan tagge deres navn på Facebook, fordi de ellers bliver trukket ind i tråde og »afkrævet« svar i tide og utide.

Det er virkelig ærgerligt, synes jeg, men jeg glæder mig over, at byrådet har mailadresser på hjemmesiden, så borgerne stadig kan stille velovervejede spørgsmål direkte til byrådets medlemmer, som så kan svare sagligt og uden at blive udstillet i den virtuelle offentlighed. Jeg vil opfordre til denne direkte dialog.

I Socialdemokratiet har vi været i gang længe med at planlægge valget. Vi har inddraget vores medlemmer I debatten med online møder og et tomt stykke papir.

Vores medlemmer peger på, at det skal være en sjov valgkamp, en valgkamp hvor vi opfører os venligt overfor vælgerne og de andre partier. En valgkamp hvor vi løfter niveauet og er tro mod den ideologi, som vores gamle parti bygger på.

I Socialdemokratiet forsøger vi at bestride vores mandater med bedste evne og altid i fællesskab. Derfor ser vores kolleger i byrådet os sjældent diskutere enkeltsager ud fra egne synspunkter. Vi har debatteret internt, og når vi debatterer med andre er det som et samlet hold. I modsætning til andre mindre fragmenter i byrådet. Fællesskabet er vores største styrke, og vi er stolte af den.

Vi vil ikke føre krig i medierne og svare på lange Facebooktråde, når der bliver talt med løftet pegefinger eller spurgt til familierelationer imellem vores byrådsmedlemmer eller andre medlemmer og diskuteret på en usaglig måde. Vi har lovet vores medlemmer, at vi vil opføre os ordentligt. Så det gør vi.

Vi ved hvor Egedal skal hen, og vi vil gerne dele vores plads i byrådet med andre, som vil det samme som os, nemlig at skabe de bedste muligheder for, at byen kan leve og ånde ubesværet. Beboerne her har fortjent det.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?