11. maj 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Respekt for demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Respekt for demokratiet
Debat Egedal - 03. maj 2021 kl. 11:45
Af SF-Byrådsmedlem Jens Skov

Debat
Egedal: Der skrives rigtigt meget i disse tider om, at der lokalpolitisk ikke er respekt for demokratiet. Vi skal respektere flertallets beslutninger, skrives der.

Det gør mig oprigtigt ked af det - og bekymret for vores demokratiforståelse.

En afkrævelse af enighed for trufne beslutninger er disrespekt for demokratiet - Flertalsdiktatur.

Både i folketinget, i byråd og andre demokratisk valgte organer, er det nærmest en pligt for et mindretal at stille spørgsmålstegn ved de vedtagne beslutninger, der ikke er taget i enighed.

Demokratiet giver os som grundpræmis alle ret til at have vores egne holdninger og meninger - også om vedtagne beslutninger.

Vi har en demokratisk ret til at arbejde for, at beslutninger laves om/ændres i det omfang, det er muligt.

Vi kan selvfølgelig ikke afbygge Storebæltsbroen, afkrige Irak-krigen eller genoplive de aflivede mink. Men vi kan godt arbejde for at blive klogere, så vi ikke træffer de - for os forkerte - beslutninger igen, eller fortsætter ad samme (forkerte) vej.

At acceptere at det er flertallet, der bestemmer - det er respekt for demokratiet. Men det er ikke altid at flertallet har ret. Derfor: At arbejde for, at flertallet ændrer sin beslutning indenfor de demokratiske spilleregler - det er respekt, også for demokratiet.

Med andre ord så er et godt samarbejdende byråd ikke et, hvor der er enighed om alt, men et hvor der er plads til forskellige holdninger.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?