7. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: At skynde sig langsomt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: At skynde sig langsomt
Debat Egedal - 16. februar 2021 kl. 08:59
Af Stephan Grubbe Sølby, Fasanvej 5, 3650 Ølstykke, bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Egedal

Debat
Egedal: Debatten om lukningen af Toftehøj- og Søagerskolerne i Ølstykke Stationsby og Smørum, er igen blusset op.

I denne omgang fordi det viser sig, at beslutningen om hvilke skoler, der skulle lukkes, muligvis er truffet på et forkert grundlag - eller i hvert fald ufyldestgørende ditto. Allerede i 2018 da beslutningen om at lukke Toftehøj- og Søagerskolerne blev truffet, stemte et ikke ubetydeligt mindretal imod beslutningen.

For Radikale Venstres vedkommende skyldtes det, at vi dengang ikke mente, at grundlaget for beslutningen om hvilke skoler, der skulle lukke, var tilstrækkeligt godt.

Så væsentlige og indgribende beslutninger, må og skal træffes på det bedst mulige grundlag. Derfor skal man skynde sig langsomt i sådanne sager. Lægger man sporene, mens toget kører, er der alt for stor risiko for afsporing.

Derfor hilser vi det velkomment, at der nu iværksættes en ekstern undersøgelse af forløbet, så byrådet og især administrationen kan lære af forløbet og gøre det bedre næste gang.

For det ér nødvendigt, at gøre det bedre. Hvis ikke det lykkes, har vore folkevalgte politikerne ingen chance for at træffe de rigtige og bedste beslutninger for Egedal Kommunes borgere.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?