5. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: At lytte - og at lystre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: At lytte - og at lystre
Debat Egedal - 18. januar 2021 kl. 14:39
Af Ricky Kofoed-Madsen, Egernvej 5, Ølstykke

Debat
Egedal: Både lokalpolitisk og landspolitisk er der ofte udsagn fremme om, at politikkerne ikke lytter. Men er dette nu også sandt?

Jeg tror faktisk, at de fleste politikere rigtig gerne vil i dialog med borgerne. Og jeg tror, at de fleste politikere følger med i medierne. Både de »gammeldags« aviser og de sociale medier.

Men hvorfor lytter de så ikke ordentligt efter?

Og hvem skal de lytte på?

Danmark er heldigvis et meget frit land. Vi har alle ret til en mening, og vi har et fantastisk og meget rigt foreningsliv, hvor meninger og holdninger kan blomstre. Og vi har Facebook-krigere, der hjemme fra deres mørke stuer kan sløre gode debatter med lidt skæve vildskud.

Er det så dem, der råber højst, der nødvendigvis har ret?

Nej, det er bestemt ikke altid. Jeg synes, at specielt debatter på Facebook hurtigt kan drukne i, at en lille gruppe personer højlydt og gentagne udbringer det samme budskab om og om igen. Man bør altid have i baghovedet, at der er en stor, tavs gruppe.

Problemet er vel næppe, at vores politikere ikke lytter. Når disse udsagn er fremme, menes der nok, at politikerne ikke lystrer.

I Danmark har vi ret velfungerende strukturer for at få demokratisk indflydelse. Der bliver med jævne mellemrum afholdt valg og vi har en meget bred vifte af politiske partier, der kan rumme mange holdninger.

Demokrati kan spire hele nede fra den lokale fodboldklub, op gennem ungdomsforeninger, skolebestyrelser og ind i lokale vælgerforeninger. Der er rig mulighed for at oprette nye, både lokale og landsdækkende, politiske partier.

Så skal politikere lystre enhver stemning, der opstår i den offentlige debat. Nej, det bør de ikke. Jeg synes, det er vigtigt at have politiske retningslinjer, der er forholdsvis klare, langsigtede og indarbejdet i den politiske organisation. Og så kan man være enig i retningslinjerne eller ej. Enhedslisten har deres linje (jeg er nok ikke enig med dem) og på den anden side af skalaen har Nye Borgerlige sikkert også en linje. At lave politiske agendaer alene ud fra tilfældige debatter på de sociale medier kan være kortsigtet og måske endda useriøst.

Vil jeg altid lystre? Nej det vil jeg nok ikke. Jeg vil tage meninger og holdninger med retur til mit politiske bagland. Og jeg vil være med til at føre en politik, der stemmer overens med de langsigtede planer og aftalerne i baglandet.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?