17. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi ønsker en hel løsning i Ølstykke - tak!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi ønsker en hel løsning i Ølstykke - tak!
Debat Egedal - 02. april 2021 kl. 08:18
Af Helle Anna Elisabeth Nielsen,Byrådsmedlem, Lokallisten Ny Egedal

Jeg undrer mig såre over den manglende vilje der tilsyneladende er til helhedstænkning for vores byudvikling. Nu aktuelt med Toftehøjgrunden og Ølstykke Stationsby.

Det er i hvert fald det indtryk jeg efterlades med, da jeg på byrådsmødet den 24. marts oplevede en mur af tavshed, da jeg forsøgte at gøre opmærksom på at økonomien ikke hænger sammen i projektet omkring udviklingsforslagets fra NREP på den valgte placering.

I Lokallisten Ny Egedal har vi regnet på det! Vi har fundet ud af at vi står over for et underskud i projektet på over 80 mio kr. Det mener vi ikke Ølstykke eller resten af Egedals borgere kan være godt tjent med. Derfor ønskede vi sagen pillet af dagsordenen, da nye oplysninger er kommet til som vi er forpligtiget til som byrådsmedlemmer at tage bestik af.
 
Fra nogle af de rapporter der ligger til grund for investeringsplanen ved vi, at det hele tiden har været en del af planen – også økonomisk – at få solgt grunden med et overskud. Rapporten fra Brøndum og Flies anbefaler i et scenarie, at Toftehøjskolen anvendes til de mindre børn - SFO og indskoling - i fremtiden.

De seneste befolkningsprognoser, der blev forelagt os på byrådsmødet i onsdags, viser at tilflytningen af store børnefamilier til Ølstykke går hurtigere end forventet. Der bliver et behov for mere skolekapacitet inden for de næste 6-8 år.
 
Alligevel er der larmende tavshed fra partierne i forligskredsen og RV, når vi konfronterer dem med tallene. Hvorfor mon? Hvor er nysgerrigheden på at få tallene frem og hvor er ansvarligheden i forvaltningen af borgernes penge i den her sag?

Hvorfor har de pludselig travlt med at få købt skolen ud af SOLT og sætte turbo på lokalplansarbejdet?

Er det nu også i vores interesse som borgere i Egedal Kommune, at vi bare river ned og bygger nyt når det koster mere end dobbelt så meget som at renovere og bevare? Og hvor er klimahensynet i denne vækst-for-enhver-pris-tankegang? Er det ansvarligt? Er det sådan vi skal forvalte som kommunalpolitikere?
 
Det synes vi ikke. Vi mener at det er på tide at få regnet på den samlede plan og lyttet endnu mere til de mange borgere der måske ønsker at vi har kultur-, skole- og dagtilbud i nærheden af hvor vi bor. Det er nemlig fordelagtigt og billigere at bevare de mange bygninger og institutioner i nærmiljøet.

Der er skabt en fortælling om at det ”er dyrere at bevare” bygninger. Det er tværtimod i denne sag en kæmpe underskudsforretning at rive ned og bygge nyt. Til gengæld kan vi, hvis vi bygger på en ny grund, skabe en reel vækst i vores økonomi og derved lave en win-win situation.
 
Vi kunne endda bygge boliger i de eksisterende bygninger og stadig få en økonomisk og klimamæssig stor gevinst – måske i samspil med billigere boliger med en delvis kommunal anvisningsret fra kommunen, så vi kan hjælpe folk, der akut står i en trængt boligsituation.

Der er mange muligheder – men dialogen skal vi altså have! Hvad synes du kære borger i Egedal?

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?