5. marts 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: 'It takes a village' - om viljen til at samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: 'It takes a village' - om viljen til at samarbejde
Debat Egedal - 22. februar 2021 kl. 13:05
Af Rikke Mortensen, medlem af byrådet, Det Radikale Venstre:

Inspireret af min gode byrådskollega Henriette Thirup-Bielefeldt (tak for dine vise ord) vil jeg dele lidt tanker om det nuværende politiske klima i Egedal. Vi er på vej til valg KV21.

Jeg er oprigtig trist over at tonen i byrådet og på de sociale medier m.m. er blevet så kantet og hård. De fleste af os byrødder finder det yderst ubehageligt og stressende - det meste handler om at finde fejl og at udstille hinanden - det er hverken konstruktivt eller ansvarligt overfor Egedal. Det er kontraproduktivt, hvorfor ikke søge samarbejdet og dialogen med respekt for demokratiet og de forskellige værdier og mandater, som vi er valgt ind på.

Vi har som byråd en forbandet pligt til at være pragmatiske, en pligt til at søge løsninger, en pligt til at indgå kompromisser og en pligt til at samarbejde. Vi kan aldrig alle få ret og vi vil altid skulle bøje os mod hinanden.

Kan vi tage fejl, ja selvfølgelig kan vi det - kan vi blive klogere altid - kan vi lytte mere og bedre - helt sikkert.

Når vi tager på rådhuset og passer den tillid som borgerne i Egedal har tildelt os, så gør vi det med både ydmyghed og stolthed. Vi er klar over det ansvar, som vi har påtaget os og derfor gør det mig umådelig trist at se mine dygtige og dedikerede byrådskolleger udstillet. Og jeg tænker ikke, at det gavner hverken tilliden til vores demokrati eller lysten til at stille sig selv til rådighed som folkevalgt.

Vi er alle mennesker og vi har brug for hinanden. Vi har retten til at være uenige, og vi skal være det samtidig med, at vi behandler hinanden kærligt og konstruktivt.

Egedal er en yderst veldreven kommune med en solid økonomi. Vi er i gang med et kæmpe investeringsprojekt for blandt andet at få råd til at renovere og skabe optimale læringsmiljøer for vores børn. Vi har lige opført en ny flot dagsinstitution i Smørum, og der er afsat penge til en ny i Ølstykke. Vi ønsker ikke kun kvantitet men også kvalitet i de kommunale kvadratmetre.

Vi er på vej med et nyt borgerdialog initiativ, fordi vi inderligt ønsker at blive klogere på samarbejdet mellen borgere-politikere og borgere til forvaltning og meget meget mere.

Men hvis vi skal have Egedal til at flyve og skabe verdens bedste hverdag for alle i Egedal, så har vi brug for borgerne og vi har brug for et byråd som arbejder sammen.

"It takes a village"... Vi kan kun skabe verdens bedste hverdag i fællesskab.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?