3. december 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hvad er byrådets forventning til en følgegruppe?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hvad er byrådets forventning til en følgegruppe?
Debat Egedal - 22. november 2020 kl. 10:31
Af Alfred Snoghøj Rasmussen, Medlem af følgegruppen for Grundejerforeningen Sandal, Bøgevej10, 3660 Stenløse

DEBAT Det er jer politikere der har vedtaget at der skulle nedsættes en følgegruppe i forbindelse med projektet "Klimatilpasning af Stenløse By" bestående af lodsejere, interesseorganisationer m.v.

Det er nu meget tydeligt, at der i dette projekt er meget forskellige fortolkninger af, hvad meningen med en følgegruppe er, alt efter om man er udpeget som deltager i følgegruppen , fra forvaltningen eller fra Novafos.

Men da det er jer politikere i byrådet, der politisk har vedtaget, at der skulle nedsættes en følgegruppe, hvad var det så at I mente en følgegruppe skulle kunne hjælpe med?

Efter at man fra forvaltningens side "glemte" at nedsætte følgegruppen i flere år, blev der nedsat en følgefølgegruppe.

Det første der skete var, at Novafos meldte deres fortolkning af en følgegruppe ud, en fortolkning som ligger langt fra fortolkninger i diverse lærebøger om projektledelse og langt fra Kommunernes Landsforenings fortolkning om følgegruppers pligter og rettigheder. Her fik vi blot at vide, at i denne sag var det Novafos fortolkning der talte.

I ordet følgegruppe ligger der den betydning, at vi er en GRUPPE. Men det mener Novafos ikke. De fortolker persondataloven sådan, at de ikke må oplyse deltagernes navne og kontaktoplysninger, hvorfor de kun kommunikerer enkeltvis med hver enkelt deltage, så vi i gruppen slet ikke er orienteret om hvad de øvrige deltagere har af kommunikation med Novafos. I dag har vi således ingen eksakt viden om, hvem alle deltagere i følgegruppen er. Er det ikke lidt grotesk?

Vi har af Novafos fået at vide, at vi blot kan blive orienteret, stille spørgsmål, ingen indflydelse har og naturligvis ikke kan træffe beslutninger.

Vi får ingen referater fra møderne. Novafos fortæller os, at de kun skriver beslutningsreferater og da vi ikke deltager i beslutningsprocessen, har vi ingen referater fået fra vore følgegruppemøder.

Det kan vi slet ikke få til at passe med offentlighedsloven, hvor der står, at Novafos som offentligt ejet virksomhed har notatpligt.

Derfor har det været nødvendig, at orienterer om følgegruppens spørgsmål gennem sociale medier, hvilket vi syntes er uværdigt. Novafos har på et tidspunkt udarbejdet et skema med spørgsmål og svar, hvor vi i følgegruppen slet ikke har fået lov til at kommenterer de svar, der er lagt på kommunens hjemmeside, og som på ingen måde afspejler hvad der er stillet af spørgsmål på følgegruppemøderne.

Med det vigtigste er, hvad I i byrådet forventer af en følgegruppe, når I beslutter at nedsætte en sådan. Man kunne tro, at det handlede om borgerinddragelse og lokalt kendskab. Sådan er det bare ikke i denne sag.

Vi vil derfor gerne have svar fra byrådet om, om ovennævnte lever op til jeres forventninger, når I beslutter at en følgegruppe skal følge et projekt.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?