3. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Har handicapområdet spillet fallit i Egedal?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Har handicapområdet spillet fallit i Egedal?
Opdateret 22. juli 2021 kl. 08:41
Debat Egedal - 22. juli 2021 kl. 08:35
Af Ulrik John Nielsen, gruppeformand for Lokallisten Ny Egedal:

Nu har vi læst i Lokalavisen om flere familier med handicappede børn, der gang på gang ikke får den hjælp, der er brug for.

arrow Læs også: Kommune om hjemsendt retarderet dreng: Vi tager det meget alvorligt

Nu skal der simpelthen politisk fokus på dette område.

Hos Lokallisten Ny Egedal har vi igennem længere tid været i dialog med flere familier, der står i samme ulykkelige situation, som de familier, der har modet til at stille op i avisen og blotte deres problemer og udfordringer med sagsbehandlingen i Egedal.

Mine kolleger og jeg fra Lokallisten Ny Egedal har gang på gang siddet tilbage med den følelse, at systemet og måden vi behandler disse familier på, har spillet fallit.

Følelsen af at sådan behandler man ikke disse familier og tanken om, hvor mange familier der mon er gået fuldstændig i opløsning efter årelange kampe mod systemet i en træg sags-behandling - dette viser sig jo også tydeligt i den høje omgørelsesprocent på området.

Der er da noget rav ruskende galt, hvis der er så stor forskel på, om man bor i den ene eller den anden kommune på, hvad man får af hjælp. Jeg mener, at vi skal ud af kassetænkning og se på den enkelte families behov.

Politisk skal der fokus på det, alt andet er uanstændigt.

Jeg undres over, at flere politikere, der står i front for dette område i Egedal Kommune er total usynlige og åbenbart ikke tillægger disse hårdt ramte familier den store opmærksomhed.

Det er ikke politisk ordentligt, hvis man vil bryste sig med, at vi har/vil have verdens bedste hverdag, som selv samme politikere har taget en beslutning om.

Allerede i sidste års budgetforhandlinger gik Lokallisten Ny Egedal til forhandlingerne med et stor ønske om at løfte netop dette område (handicap/specialiseret område under social- og sundhedsudvalget) men viljen fra størstedelen af vores politiske kollegaer var der desværre ikke, og nu ser vi så, hvordan det går.

Specielt undrer det, at formanden for social- og sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A) ikke greb muligheden for virkelig at kunne gøre noget for de mest ramte familier i vores kommune.

Flere af disse samme politikere har nu travlt med at vaske hænder og skyde skylden på Christiansborg.

Fakta er, at der skal et løft på området nu, for vi kan simpelthen ikke byde borgerne, der i hverdagen kæmper med store udfordringer i familierne for at få det til at hænge sammen. Familier/ægteskaber bliver knuste og de menneskelige konsekvenser uoverskuelige.

Økonomisk mener jeg, at det vil være langt bedre at forebygge end at helbrede.

Lokallisten Ny Egedal vil igen gå til budgetforhandlingerne med ønsket om at give disseborgere en anstændig sagsbehandling. Alt andet er ikke ordentligt.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?