14. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et vildere Danmark med motorveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et vildere Danmark med motorveje
Debat Egedal - 13. april 2021 kl. 08:42
Af Ralph Sonne, Tulipanvej 8, DK 3600 Frederikssund

Blandt politikerne i byrådene i Frederikssund og Egedal hersker en form for tvetungethed, når det gælder natur, miljø og sundhed på den ene side og Frederikssundmotorvejen på den anden.

Det ene øjeblik går de ind for vild natur, miljø og sundhed, det andet øjeblik om nødvendigheden af motorveje. Begge kommuners Byråd er gået sammen om et reklamestunt med mærkater for motorvejen. Bortset fra mærkaterne er den jo nærmest gratis for kommunekasserne.

Jeg ved ikke, om det også gælder Egedal, men i hvert fald har Frederikssund Byråd åbenbart fået kolde tæer.

Op til efterårets valg har man fået færten af, at vi borgere måske ikke er så dumme. At vi måske er klar over, at et godt helbred hos mennesket kræver en intakt natur med sunde dyr og økosystemer med alt hvad der er i dem. Svækker vi økosystemerne, forsvinder ren luft, rent vand og ren jord, og vi får i stedet mangel på ren føde og talrige sygdomme. I Lokalavisen den 30. marts kom "Plan- og miljøudvalget" i Frederikssund pludselig på bedre tanker med at tilmelde os konkurrencen mellem kommunerne i Danmark om mere vild natur.

Her vil man gerne have borgerforslag.

Til gengæld overser begge vore Byråd behændigt problemerne ved det største og mest akutte natur- og sundhedsproblem i Egedal, Frederikssund og Roskilde kommuner, nemlig motorvejen.

Vejdirektoratets nye undersøgelse af Frederikssund motorvejens konsekvenser er fuld af meget alvorlige fejl, har store mangler og derfor helt forkerte konklusioner.

Man kan ikke forlange, at vi borgere eller vore folkevalgte sætter sig ind i dette.

Man er jo tilbøjelig til at tro på myndighederne, men skal huske at også Vejdirektoratet har sin arbejdspladser og sine kæpheste.

Byrådene har ladet sig besnakke af rene fantasterier vedrørende økonomien frem til 2050 (høje renter og tidsgevinster ved at køre 130 km i timen, støvsugning af trafik fra S-tog og andre veje, glemt en stor udgift på flere hundrede millioner kr. til pilotering af den 5 km lange Dalbro i Værebro Ådal etc.).

Og motorvejens konsekvenser for natur og sundhed er stort set ikke belyst (enorme mængder af råstoffer fra nye grusgrave, forurening fra diverse køretøjer i vejens levetid, forurening med en lang række giftige stoffer fra asfalten som ledes fra vejen mod grundvandsmagasinerne til Roskilde og Københavns vandforsyning, konsekvenser for plante- og dyrelivet etc.).

Vi er klar over, at specielt Stenløse gennemkøres af mange biler på vej 211, og planen kan være at kanalisere flere passager over i S-toget og lægge dele af vej 211 i en tunnel med en bypark ovenpå.

Vore Byråd tror på, at motorvejen er en god forretning. De har kun set på værdien i kroner af teoretiske tidsbesparelser ved at køre 130 km i timen. Ikke på værdien af den natur man ødelægger og forgifter eller den enorme støj, der breder sig mange hundrede meter ud til siderne. Hvis byrådene mener deres programerklæringer om natur, miljø og sundhed alvorligt, så sig NEJ TAK til motorvejen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?