21. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En værdig handicappolitik i Egedal Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En værdig handicappolitik i Egedal Kommune
Debat Egedal - 24. juli 2021 kl. 06:27
Af Pernille Kjølby Kristensen og Lea Jensen, kandidater til Egedal byråd for SF:

Igennem den seneste tid har flere pårørende til handicappede fortalt om deres kamp mod en kommune, der ydede dem modstand, frem for den hjælp, de bad om, her i avisen.

Det kan vi gøre bedre!
Vi bliver nødt til sammen at skabe en kommune, hvor kommunen er det fællesskab, der hjælper dem, der har brug for det.

Sikkerhedsnettet, der griber os - og som vi kan føle os trygge i viden om, er der, når vi har brug for det. Frem for det, kommunen fremtræder som i de artikler, der har været fremme i avisen: En modstander, man skal kæmpe imod, samtidigt med, at man skal kæmpe med de udfordringer, man har, når man er tæt pårørende på en handicappet.

Hvordan sikrer vi, at sagsbehandlerne agerer som det sikkerhedsnet, de var tænkt som, frem for de "nej-sigerske" de er i dag?

Vi er ikke et sekund i tvivl: Sagsbehandlerne ønsker også selv at hjælpe, men de er bundet af krav oppefra.

Men vi kan løse det!
Vi starter med at sætte mennesket i centrum.

Vi starter med at insisterer på at løse de udfordringer, borgeren ønsker kommunens hjælp til at løse.

Da den nuværende kvalitetsstandard skulle vedtages stillede vi i SF følgende ændringsforslag: På baggrund af Handicaprådets høringssvar ændres således at: "vurderingen af funktionsevne bygger på det konkrete og individuelle skøn og udelukkende støtter sig op ad scoringssystemet".

Det gjorde vi, fordi vi mente at scoringssystemet ellers ville tage over og bestemme.

Dette kan vi nu konstaterer er sket.

Men vi vil en anden vej.
Det betyder ikke, at vi altid skal vælge den dyreste løsning.

Det betyder ikke, at borgerne har frit valg på alle hylder.

Men det betyder, at den enkelte borgers udfordringer er i fokus - og ikke prisskiltet på hjælpen.

Vi bliver simpelthen nødt til at gå væk fra økonomitankegangen, hvor alt handler om, hvor mange penge, et bestemt handicap må koste.

For vi ved det jo godt: Hvis der ikke hjælpes tilstrækkeligt, så kan det godt være, at vi sparer penge lige nu og her.

At forældrene til et handicappet barn reelt yder den service, som vi som samfund burde dække.

Men det er en stakket frist.
For med tiden bliver de forældre slidt ned.

Med tiden mister de deres arbejde.

Med tiden bliver de stresset og syge.

Med tiden vil dem, der står alene som primære omsorgsperson for handicappede, selv få brug for hjælp.

Det er ganske enkelt en dårlig forretning at undlade at hjælpe.

Det er billigere og bedre for os alle at finde det rigtige tilbud til at starte med.

Det vil vi, og SF, fortsat arbejde på i byrådet.

Synes du, at kommunen er der for dig?