6. december 2020
"Hvis det ikke er pengene eller teknologien der er udfordringen, hvad er det så," spørger Christopher Jessen fra Smørum.
"Hvis det ikke er pengene eller teknologien der er udfordringen, hvad er det så," spørger Christopher Jessen fra Smørum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT Egedal Byråd sakker bagud på åbenhed og det skuffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT Egedal Byråd sakker bagud på åbenhed og det skuffer
Debat Egedal - 19. november 2020 kl. 09:10
Af Christopher Jessen, 2765 Smørum

Hvorfor ønsker Egedal Byråd ikke at genskabe åbenhed om deres byrådsmøder ved at streame dem? Spørgsmålet er især relevant, fordi vi om et år skal stemme til kommunalvalget.

arrow Læs også: DEBAT: Om virtuelle byrådsmøder

Byrådsmødet er den månedlige begivenhed, hvor borgere kan se deres folkevalgte træffe beslutninger og debattere de aktuelle punkter på dagsordenen, som kræver politisk vedtagelse. Borgerne opnår indsigt i aktuelle sager, kan holde sig opdateret på ændringer i deres lokalmiljø og kan observere de politikere og partier de senere hen får mulighed for at stemme på.

Politikerne kan repræsentere deres holdninger, mærkesager og synspunkter og på den måde fortælle den enkelte borger, hvorfor det lige præcis er hos dem, deres stemme bør placeres ved næste valg.

Både borgere og politikere er derfor bedst tjent med, at byrådsmøder kommer ud over rampen til så mange som muligt.

Derfor blev jeg ganske overrasket og skuffet, da et forslag om fast månedlig live streaming fremsat af Lokallisten Ny Egedal først blev tilsidesat i de nu afsluttede budgetforandlinger og senest på byrådsmødet den 28. oktober. Det var alene Lokallisten og SF, som var for beslutningen, mens Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Danske Folkeparti, Liberal Alliance alle var imod. Altså et øredøvende "nej".

Hvorfor er det så ærgeligt? Det er det fordi, at byrådsmøder afholdes den sidste onsdag i hver måned klokken 18.00 - altså midt i aftensmaden. Der er med garanti rigtig mange borgere, som ville ønske, at de kunne følge med i det politiske liv i vores kommune, og som er forhindret grundet arbejde, familie, transportbegrænsninger eller af andre årsager. Alle disse borgere er nu forhindret i at følge med, fordi man fra politisk hold ikke ønsker at fortsætte den ordning, der kørte hele foråret og den tidlige sommer uden problemer. Nu lyder argumentet, at det ikke er noget det siddende byråd kan træffe beslutning om, da det kræver grundige overvejelser om, hvordan det skal foregå.

Kræver det grundige overvejelser, fordi det ville lægge kommunens økonomi i ruiner? Nej, årligt ville initiativet modsvare 0,003% af kommunens skatteindtægter.

Kræver det grundige overvejelser, fordi det kræver en teknologisk landevinding at implementere? Nej, det har allerede været implementeret i et helt kvartal tidligere i 2020. Dertil, hvis vi kigger udover Egedal, så har mere end 70% af Region Sjælland og Region Hovedstadens kommuner allerede streaming af deres byrådsmøder. Gør man det op i indbyggertal, så har 80% af Region Sjælland og Region Hovedstadens indbyggere allerede denne mulighed. Kigger vi på vores nabokommuner, så tilbyder Albertslund, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Høje-Taastrup og Roskilde alle live streaming, mens kun Allerød endnu ikke har implementeret denne løsning.

Hvis det ikke er pengene eller teknologien der er udfordringen, hvad er det så? I mangel på logiske ræsonnementer må svaret være, at størstedelen af de siddende politikere simpelthen ikke ønsker åbenheden, som streaming medfører.

Det er overordentligt skuffende at nå til den konklusion, når selv samme partier har været ude med læserbreve eller kommentarer og efterspurgt mere borgerdialog og inddragelse. Det er viljeløst at udstikke en retning, og så ikke selv følge den. En opfordring til politikerne i Egedal vil være - inden kommunalvalget - at komme på niveau med jeres kolleger fra resten af Sjælland og Hovedstaden, og så følge jeres eget ønske om mere borgerinddragelse og altså genstarte streaming af jeres møder. Åbenhed har altid klædt politik, og er især vigtig op til kommunalvalg.

Ved en fejl er dette debatindlæg først publiceret online, efter det har været bragt i den trykte avis. Man kan derfor have læst kommentarer til debatindlægget på nettet, inden selve indlægget er offentliggjort på samme side.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?