Debat NOVAFOS har netop afholdt et virtuelt informationsmøde angående den reviderede miljøkonsekvensrapport og fremlagt 4 forslag, hvoraf 3 af forslagene handler om at grave i åen.
I de 3 forslag er der beskrevet, at der i anlægsfasen fjernes henholdsvis 5 el. 69 eller alle 92 fredet Orkidéer, men hvad med resten af naturen?
Det rigtige er at skrive, at alt natur fjernes under anlægsfasen i alle 3 forslag.
Efterfølgende vil der komme en anden natur, som ikke tager højde for alle dyr og planter som lever i eller ved åen.
NOVAFOS er forpligtiget til at rense regnvandet, som løber til åen. Men hvorfor skal de smadre en sund natur på bekostning af dette? NOVAFOS skal jo netop rense vandet for at beskytte naturen i og ved åen.
Det sidste forslag 4 handler om at forsinke regnvandet, og der er angivet en skræmme økonomi på 360 mio. kr. Det svarer til 10% af hele Københavns kommunes budget for skybrudssikring. NOVAFOS har ikke lavet en beregning på projektforslag 4, så beløbet på 360 mio. kr. er derfor et anslået beløb.
Hvorfor fjerner man ikke noget af regnvandet via omlægninger i det allerede eksisterende kloakanlæg som findes. Så kan man nøjes med mindre anlægsomkostninger og få en rigtig skybrudssikring af Stenløse by.
På informationsmødet blev der informeret om, at det ikke er nok med at fjerne åen, men man også skal renovereralle de kloakledninger som løber til åen. Hvorfor er der ikke skrevet noget om dette i VVM rapporten og hvor er økonomien til dette?
Det ville klæde byrådet i Egedal kommune at se åen som et aktiv i byen og ikke som en værdiløs å.
Byrådet bør se med kritiske øjne på dette emne overfor NOVAFOS? Hvis ikke ønskes en forklaring på en sådan afgørelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her