22. juli 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget mod fremtidens Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget mod fremtidens Egedal
Debat Egedal - 26. oktober 2017 kl. 11:58
Af Egedal Kommunes borgmester Karsten Søndergaard (V) skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Egedal: Et enigt byråd har vedtaget budgettet for 2018 og følgende år. Jeg er stolt over, at det er lykkedes at samle hele byrådet til et fælles budget.

Egedals økonomi er under pres, men med en langsigtet plan, kan vi vende udviklingen. Derfor er budgettet i de følgende år også endevendt.

Indholdet af budgetaftalen er også godt. Det indeholder mange spændende elementer, som peger ind i fremtiden for Egedal.

Det er lykkedes at fastholde midler til byggemodning og den fortsatte udvikling. Der bygges allerede mange steder og det skulle gerne fortsætte.

Med udvikling følger også flere børn. Den nye daginstitution i Smørum er endelig fastlagt og vil stå færdig i 2020.

Der er afsat ekstra midler til bygningsvedligeholdelse.

Øget normering i vores daginstitutioner er også med i budgettet. Det er vigtigt, vi sørger for den bedst mulige start for vores børn.

Lokalt dagbehandlingstilbud til børn, der ikke har gavn af inklusion, med henblik på at kunne vende tilbage til folkeskolen, er også med.

Erhvervslivet får en ekstra fokus med flere midler til erhvervsservice. Det er mit håb, at flere erhvervsvirksomheder vil slå sig ned i Egedal.

Alt i alt et spændende budget. Det er starten på rejsen mod et bedre Egedal.