21. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren fatter det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren fatter det ikke
Debat Egedal - 05. februar 2020 kl. 13:47
Af Poul Nielson, Lupinhaven 27, 2765 Smørum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT
Egedal: »Vi betaler en høj kommuneskat og har et serviceniveau under middel, så hvordan kan man få det til, at vi skal betale endnu mere. Det fatter jeg ikke«. Sådan siger borgmesteren til FAA 31. januar 2020.

Jamen det er der da en såre enkel forklaring på: Egedal Kommune er ganske enkelt dårligt ledet - politisk og administrativt. Hyppige udskiftninger på chefniveauerne og en markant dårlig evne til at tiltrække og fastholde lærere i folkeskolen. Kommunen var fra starten handicappet af at være et politisk produkt af Lars Løkkes strukturreform. Det handlede om en geografi, der kunne sikre en kommune med et borgerligt flertal, men dette borgerlige flertal har ikke haft format til at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige dele samtidig med en effektiv styring og helhjertet prioritering af serviceydelserne. Det er i bund og grund dette, borgmesteren ikke fatter.

Skoleområdet fik lov at sejle uden de nødvendige beslutninger fra den ene byrådsperiode til den anden samtidig med, at bygningerne blev misligholdt. Når man så endelig kom frem til at noget måtte gøres, så har hovedsagen været et orgie af smarte eksterne konsulentbidrag; noget der efterhånden har udviklet sig til en farce.

Senest med en bevilling på 5,2 millioner til »en mere konkret udmøntning af principprogrammet for Kreative Læringsfællesskaber«. Pengene skal bruges til analyse og forprojektering, brugerinddragelse, en lokal oversættelse af det besluttede principprogram til Hampelandskolen, man skal teste et udeareal til undervisning, og have fundet en strategisk partner til gennemførelse af byggerierne.

Helt ærligt: Vi har efterhånden hørt nok om intelligente kvadratmetre og multifunktionelle kreative læringsmiljøer. Det er mindst tredje eller fjerde omgang, man starter forfra med denne genindspilning af »Kejseren uden klæder« i Egedal. Hvis kommune ikke kan finde ud af, hvordan man driver folkeskolen må man se på, hvordan dette kan lade sig gøre i kommuner med en politisk ledelse, der ved, hvordan sådan noget gøres.

Bare som et eksempel.

Har debatten om sexisme taget overhånd?