10. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Behandling af tunge børnesager er under al kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Behandling af tunge børnesager er under al kritik
Debat Egedal - 16. marts 2020 kl. 10:27
Af Anders Larsen, Det Radikale Venstre, Æblevangen 23, 2765 Smørum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: I de sidste mange år har stordriftsfordele været i fokus for politiske beslutninger om organisering af alt muligt i den offentlige sektor. Det gælder (katastrofen) told og skat, sygehuse, elselskaber og universiteter og ikke mindst kommuner. Antallet af kommuner blev som bekendt reduceret fra 273 til 98 i 2006. Argumenterne herfor blafrer i vinden for eksempel, at Dansk Folkeparti ikke kunne lide amterne. Ønsket om professionalisering (djøfisering) af forvaltningen var i spil og skalafordele, big is beautiful.

Det har ikke altid været sådan. For eksempel blev Roskilde Universitet, Ålborg Universitet etableret for at sprede muligheden for en videregående uddannelse, dette på bekostning af reduceret optag og bevillinger til de store gamle universiteter i København og Århus. Og der var forsøg med bydelsrådhuse i København.

Men alle kommunale forvaltningsmæssige opgaver er ikke blevet set på ud fra perspektivet: Stordriftfordele. Hvis det havde været tilfældet havde man lagt området »børn og unge med særlige behov« i regionerne.

I forbindelse med strukturreformen havde kommunerne travlt med at sikre sig alle opgaver fra amterne, mens tid var og uden tanke på, om kommunerne besad de nødvendige kompetencer, herunder kompetencer til at hjælpe børn og unge med særlige behov.

Kommunerne har ikke haft de nødvendige kompetencer. I gennemsnit for perioden 2013 til 2019 er 28 procent af kommunernes afgørelser på området blevet omgjort. Omgørelsesprocenten er ikke faldet. Omgjort betyder, at Ankenævnet træffer en ny afgørelse eller sender kommunens afgørelse retur (såkaldt hjemvisning), for eksempel hvis der fejl i form af manglende høringer.

Ser man på tallene for Egedal er den gennemsnitlige omgørelsesprocent 20 procent højere nemlig 34 procent for Egedal mod 28 procent på landsplan.

Disse tal er alt for høje. Spørgsmålet er, hvor høje de må være. Max fem procent er et nyt bud fra forældrekredsen. Fra en anden tilsynsmyndighed har jeg oplevet 10 procent som smertegrænse og 20 procent som uacceptebelt.

Muligheden for at klage til ankenævnet var tænkt som brugerbeskyttelse. Men efter min vurdering fungerer det som et værn for kommunekassen og mod borgerne. En kommune kan risikofrit lave en afgørelse fuld af mangler, hvilket på kort sigt er billigere. Kommunen vil så som minimum få gevinsten ved at trække tiden.

Hvad kan man gøre: Fjerne sagsområdet fra kommunerne, som fuldt ud har dokumenteret, at de ikke magter området. Man kan også konfiskere den besparelse, kommunen har fået ved at trække sagen i langdrag, og den besparelse, kommunen har fået ved tilbyde »hjemmehjælp«, hvor en døgninstitution fagligt er det rigtige.