25. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arnold Schwartzenegger og grøn politik i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arnold Schwartzenegger og grøn politik i Egedal
Debat Egedal - 20. december 2019 kl. 14:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Larsen, Radikale Venstre i Egedal, Æblevangen 23, Smørum

I en tidligere artikel slog jeg et slag for tagintegrerede solceller. Det hele bliver smukkere ved at lade solcellerne fylde en hel tagflade og ikke den frimærkeløsning, der ofte ses.

Placeringen i frimærker skyldes en gennemgående fejlagtig optimering, der hvilede på to skrøbelige forudsætninger. Man tog udgangspunkt i husstandens samlede elforbrug og dimensionerede solcellerne i forhold hertil. Med den forudsætning, at man kunne lade målerne løbe baglæns, gav det mening; men målere løber ikke baglæns og den meget høje forbrugerelpris er også menneskeskabt. Så den står måske også for fald. Så meget kan siges med sikkerhed herom: Forskellen mellem husholdningerne elpris og erhvervenes er usædvanligt stor i Danmark

Moderne tagintegrerede solceller tager i stedet udgangspunkt i, at taget skal være smukt at se på og producere så meget som muligt ikke kun af hensyn til privatøkonomien; men også af hensyn til den grønne omstilling.

Med disse tanker gjorde det ondt at læse den seneste lokalplan i Egedal, Boliger på Mosevej: Varmeforsyningen er grundlæggende individuel opvarmning med det fossile brændsel naturgas. Med hensyn til solenergi er lokalplanens formuleringer negative, og solenergi betragtes som noget, der skal begrænses, blandt andet må det maksimalt fylde 50 procent af tagfladerne. Meget underligt. Hvis der er noget, der er grimt, er det spredte solcelle frimærker, der fylder 50 procent af tagfladen. Tagintegrerede solceller, der fylder hele taget, kan være flotte.

Generelt er lokalplanens forståelse af en grøn politik, at der skal være rigeligt med græsplæner både fælles og private.

Med hensyn til solenergi bør vi gå i Californiens fodspor. Borgmesteren bør følge Arnold Schwarzenegger, eller rettere Arnolds efterfølger Gavin C. Newson. Han har gjort solceller til et krav ved nyt byggeri i Californien. Andre amerikanske stater er på trods af Trump på vej med samme krav. I Tyskland har en række kommuner allerede besluttet at kræve solceller på nye huse og ved renovering.

Af hensyn til klimaet og den gode økonomi i solceller, er det oplagt:

1. at der også i Egedal bør stilles krav om solceller ved nyt byggeri

2. at der ved renovering af ældre tage i Egedal bør kræves solceller

3. at Egedal Kommune såvidt det overhovedet er muligt giver de nødvendige dispensationer fra gamle planer, der forlængst har haft deres tid.

Som det ser ud nu forudsætter lokalplanen, at der opføres huse, der med hensyn til energiforsyning er forældede fra dag 1.