19. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ... Og det kaldes naturpleje!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

... Og det kaldes naturpleje!
Debat Egedal - 11. juni 2019 kl. 13:54
Af Alice Nørhede, Medlem af bestyrelsen for DOF Kbh. og DOF Kbh. Naturpolitiske Udvalg, Smedekrogen, 2765 Smørum Debat
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egedal: En travetur i slutningen af maj i den dejlige skov i Egedal Kommune, Ganløse Eget, afslører, at Naturstyrelsen desværre har været i gang med at rydde skov i den mest sårbare tid på året, nemlig i skovfuglenes yngletid.

Både jord-og trærugende fugle er blevet dræbt eller i det mindste fordrevet ved de store maskiners fremtrængen gennem skoven, hvor hverken dyr eller planter er blevet sparet i store skår gennem skoven.

Dette er naturligvis dybt bekymrende i en tid med fokus på en foruroligende nedgang i antallet af danske arter, det være sig planter, insekter, padder, pattedyr og fugle.

Det er godt, at Naturstyrelsen har forpligtet sig til en (lovbefalet) hensigt om at tage store hensyn til rødlistede fugle og dyrs redetræer ved at mærke træerne og undgå at fælde dem.

De rødlistede fugle er for eksempel ugler, spætter, rovfugle o.l. - men hvad ville skoven være uden bogfinke, skovsanger, rødhals, munk, sangdrossel, gærdesmutte og mange andre forholdsvis almindelige ynglefugle? Disse fugle er også afhængige af en uforstyrret yngleperiode.

Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Hovedstadsområdet vil på det kraftigste protestere mod de tunge og støjende maskiners fremfærd i fuglenes yngletid i skovene i Københavns omegn.

Vi opfordrer til, at man i Naturstyrelsen Hovedstaden tilrettelægger arbejdet, så den slags ødelæggende adfærd begrænses til perioder uden for den sårbare periode hvor de fremtidige generationer grundlægges hos fuglene og andre dyr.