9. marts 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal ikke finde os i hverdagsterror og jungleadfærd - unge skal for en ungdomsdomstol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal ikke finde os i hverdagsterror og jungleadfærd - unge skal for en ungdomsdomstol
Debat Det Grønne Område - 20. januar 2021 kl. 15:00
Af Claus Bøgh Svenningsen, Nye Borgerlige
arrow Læs også: Politiet måtte flere gange forbi Lyngby Station: En gruppe drenge måtte vejledes i god opførsel

Det er efterhånden blevet en hverdagsbegivenhed, at grupper af unge indvandrere og efterkommere truer, røver, chikanerer eller udøver vold mod danske unge og ældre.

Debatten er igen aktuel, efter Det Grønne Område 13. januar har bragt emnet op på forsiden af avisen.

Sidste år kunne man læse historien om tre indvandrerdrenge, der begik stribevis af S-togsrøverier mod jævnaldrende i hovedstadsområdet her i blandt på Lyngby Station. Her truede de blandt andet deres ofre med at »sprætte hele deres familie op«.

Denne hverdagsterror og jungleadfærd skal danskerne ikke finde sig i. Regeringen og venstrefløjen evner ikke at gøre noget ved problemet.

Jo mere problemet kommer til syne, des mere presserende bliver det at tage stilling til den kriminelle lavalder og en egentlig ungdomsdomstol.

Det nuværende system fungerer ikke. Der er behov for mere konsekvens. Det mest effektive redskab til at forebygge kriminalitet blandt unge indvandrere er at udvise de voksne kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom.

Dernæst bør vi sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Den kriminelle lavalder på 15 år er ikke hensigtsmæssig. Den 15-årige er ikke voksen, men dømmes og straffes efter voksen-love. Den 14-årige er straffri for sine handlinger, selv for grov vold og overlades til kommunens sagsbehandlere.

Unge skal ikke straffes som voksne, men uanset om man er 12, 15 eller 17 år gammel skal man kunne idømmes en strafsanktion af en dommer i en retssal.

Straffen skal opleves retfærdig af ofret og virke afskrækkende. Trusler, vold, røveri, afpresning, våben, voldtægt og narko (De 7 grove) skal altid medføre en ubetinget frihedsstraf. Indfør en ungdomsdomstol som kan idømme både straf og andre sanktioner

I et retssamfund bør det være domstolene og ikke kommunen, der straffer. Derfor skal der oprettes en ungdomsdomstol, som får kompetence til at idømme straf til børn og unge mellem 12 og 18 år.

Kommunens sagsbehandlere og pædagoger er ikke de rette til at håndtere unge kriminelle.

En ungdomsdomstol vil kunne idømme den unge en sanktion, der er alderssvarende. Ungdomsdomstolen skal endvidere have en række redskaber med sanktioner, der sigter mod at bringe børn og unge på ret kurs og forebygge at de fortsætter deres kriminelle løbebane.

Betinget udvisning til unge kriminelle udlændinge. Hvis en ung udlænding idømmes en straf for en af ovennævnte syv grove forseelser ledsages dommen af en betinget udvisning.

Udvisningen vil blive eksekveret, når den unge fylder 18 år, i fald han eller hun begår noget kriminelt igen inden da.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?