5. april 2020
Thomas Lekdorf
Foto: Thomas Lekdorf
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Opgør med offentlig velfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Opgør med offentlig velfærd
Debat Det Grønne Område - 23. marts 2020 kl. 08:00
Af Louise Siv Ebbesen, Spidskandidat, Liberal Alliance
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som følge af den kommende ekstraregning til udligningen har kommunalbestyrelsen besluttet at lade skatten i Lyngby-Taarbæk stige fra 2021.

Det er vi i Liberal Alliance Lyngby-Taarbæk naturligvis imod. I stedet for at hæve skatten skal vi bruge anledningen til at tage et opgør med den monopollignende status, som kommunen har på de store velfærdsområder.

I dag står kommunen for hovedparten af opgaverne inden for ældrepleje-, børnepasning-, undervisning og socialområdet. Kommunen betaler for servicen (via skatter fra borgerne) og står for løsningen, igennem de kommunalt ansatte. Rollerne som betaler og leverandør er altså rodet sammen. Det er desværre udbredt, at private leverandører spiller en meget lille rolle på de store velfærdsområder. En analyse fra DI viser, at der i 57 kommuner ikke findes private plejehjem , og ifølge KL har Lyngby-Taarbæk kommune en udliciteringsgraden på blot 25% .

Forestil dig, at alle frisører i Lyngby var kommunalt ansatte. Kommunalbestyrelsen havde besluttet, at klipning var en offentlig opgave, som alle borgere havde ret til at få tildelt hver 3. måned. I så fald ville der være behov for en frisør-forvaltning med mindst 50 administrative medarbejdere til at kontrollere, at hver borger nu også fik deres retmæssige klipning, men heller ikke mere. Det skulle også kontrolleres, at frisørerne klippede den fastsatte længde på hver borgers hår. I stedet for at give 500 kr. for en klipning ville du nu skulle give 1000 kr., for at finansiere det omkringliggende bureaukrati ved klipningen. Du ville bare ikke opdage det, for det ville blive trukket over skatten.

Vi tager det som en selvfølge, at en række brancher, fx fødevareindustrien, tøjindustrien mv. fungerer på det private marked, imens sundhed, uddannelse og ældrepleje stort set kun løses af den offentlige sektor. Men vi er nød til at flytte hovedparten af velfærdsopgaver over i det private. Ellers får vi et problem de kommende år, med at levere velfærd af tilfredsstillende kvalitet.

Og det er ikke fordi, at offentlige ansatte er dovne eller dårlige til deres arbejde. Det handler om, at alle institutioner med tiden skaber bureaukrati og pseudoarbejde. I private organisationer luges der med jævne mellemrum ud i dette, når det på bundlinjen ses, at der er brug for at ændre kurs eller når konkurrenterne leverer bedre resultater. Men i offentlige organisationer får unødvendige procedurer mv. lov til at eksistere, fordi det er uklart, hvad en proces egentlig koster, da der ikke senges fakturaer, og fordi der ingen entydig bundlinje er. Mange processer og opgaver lever derfor i bedste velgående, omend de er meget lidt værdiskabende. Projektmageri er en udbredt ting og innovation ses sjældent. Dertil kommer, at offentlige ledere, ikke i tilstrækkelig grad, holdes ansvarlige for skandalesager, hvilket vi bl.a. så i de nylige skandaler i SKAT og Forsvaret. Dette er en af de centrale forklaringer på, at vi danskere ikke har velfærd i verdensklasse, selvom vi har verdens næsthøjeste skattetryk.

Løsningen er at sætte de store velfærdsområder fri. Fjern unødvendige regler, således at det er lettere at oprette private dagtilbud og plejehjem. Flere institutioner skal gøres selvejende, sættes i udbud eller helt overlades til markedet. For det er ikke alle livets aspekter, som kommunen skal ind over.

Dette er Liberal Alliance Lyngby-Taarbæks vision for opgaverne i kommunen, og vores løsning til sikre et serviceniveau i høj kvalitet de kommende år.