9. marts 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Migranter skal ikke i permanente boliger - de skal hjemsendes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Migranter skal ikke i permanente boliger - de skal hjemsendes
Debat Det Grønne Område - 22. januar 2021 kl. 06:00
Af Anette Skafte, Nye Borgerlige

Migranter skal ikke i permanente boliger - de skal hjemsendes!

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgsmødet d. 12. januar 2021 blev der orienteret om en status på midlertidig indkvartering for flygtninge og migranter, samt udviklingen i antallet, der er tildelt en permanent bolig.

D. 21. februar 2019 vedtog Folketinget en ny hjemsendelsespolitik og en ny lov om at migranters ret til at få anvist en permanent bolig blev langt om længe ophævet.

Kommunerne har fremover kun pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted eller en midlertidig bolig. Det betyder, at kommunerne ikke længere skal anvise en permanent bolig til flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til en kommune pr. 1. marts 2019 og derefter.

Loven er lavet for at tydeliggøre, at flygtninge og migranter er her midlertidigt, og skal vende hjem, så snart det er muligt.

Men her var de siddende politikere i Lyngby-Taarbæk ikke enige, og så stort på de nye regler, da økonomiudvalget på deres møde d. 21. februar 2019 enstemmigt besluttede at slække på kriterierne for anvisning af perment bolig, da man mente Flowet fra midlertidig indkvartering til permanent bolig var stagneret, og man manglede midlertidig indkvartering.

Det til trods for at man blev oplyst at der var en del migranter der havde huslejerestancer til kommunen på flere hundrede tusinde kroner (mere end en kvart million). Man kunne konstatere, at det at betale husleje ikke var noget migranter prioriterede.

Også til trods for at man siden 2016 som udgangspunkt har arbejdet ud fra to overordnede principper i forbindelse med anvisning af permanent bolig til flygtninge og migranter.

At Flygtninge og migranter og eventuelt sammenførte familie skal være ude af offentlig forsørgelse og at man ikke må have gæld til husleje i midlertidig indkvartering.

D. 19. december 2019 cementerede Kommunalbestyrelsen beslutningen om at slække på kriterierne vedr. permanent bolig til migranter og vedtog yderlige en lempelse om at også flygtninge der er ankommet fra d. 1.3.2019, får anvist en permanent bolig.

Det gør igen dette emne aktuelt at debattere, for migranter og flygtninge skal ikke tildeles en permanent bolig. De er her midlertidigt og skal derfor indkvarteres i midlertidige boliger indtil deres hjemrejse kan arrangeres. Migranter skal i øvrigt heller ikke foran danskerne i boligkøen. Det er Nye Borgerliges holdning.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?