3. juni 2020
Byggerier 2018 Simon Pihl (31)
Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kommunen bør ikke udbygge for enhver pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kommunen bør ikke udbygge for enhver pris
Debat Det Grønne Område - 04. april 2020 kl. 08:00
Af Peter Weile, Brovænget 41, Virum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune er under voldsom og hastig forandring. Der bygges nyt i et omfang, man næppe har set tidligere. Tænk bare på byggerierne på Dyrehavegårds jorder, traceet langs Helsingørmotorvejen, studieboligerne i Lundtofte, rækkehusbyggeriet ved Trongården, Lyngby bymidte, bolig- og erhvervsbyggeriet på politigrunden og studieboligerne på Skadedyrlaboratoriets grund i Sorgenfri samt posthusgrunden i Virum. Nye byggerier er på vej, for eksempel på Firskovvej og formentlig endnu en gang i Sorgenfri.

Overalt er der tale om store og ofte dominerende byggerier, der markant ændrer bybilledet. Oprindelig var Lyngby-Taarbæk karakteriseret ved at være en kommune med tæt, lav bebyggelse, bortset fra nogle enkelte undtagelser, for eksempel højhusbyggeriet i Sorgenfri. De nye byggerier ændrer afgørende på dette, idet grundene nu bygges fuldt, ofte helt ud til vejen og med flere etager end omliggende bygninger. Bybilledet skifter karakter, trafikken intensiveres, vindforhold, lys og skygger bliver anderledes. Kommunen mister sit forstadspræg og får karakter af det, vi normalt forbinder med en storby.

Bag de mange byggerier står Byplanudvalget og formanden, der ofte og gerne taler om at fremtidssikre kommunen, gøre den grøn og bæredygtig og sikre erhvervsliv, borgere og studerende gode betingelser. Det, man glemmer at fortælle, er, at alle de mange nybyggerier har nogle miljømæssige konsekvenser, som sjældent er beskrevet eller søgt afhjulpet i de kommunale planer og tilladelser.

For alle de nye tiltag medfører selvsagt flere nye borgere og studerende, flere pendlere til kommunen, mere trafik, flere veje og parkeringspladser, mere støj og forurening, større befolkningstæthed samt sidst men ikke mindst en uigenkaldelig beslaglæggelse af ubebyggede arealer, marker, grønne områder, vejtræer m.v.

Kommunen og byplanudvalget vil sikkert indvende, at flere borgere og virksomheder giver et bedre skattegrundlag, som vil gavne kommunen og gøre den rigere. Men er det nu rigtigt? For nye borgere og virksomheder skal jo også serviceres kommunalt. Spædbørnene skal i vuggestue, børnene skal i skole og daginstitution, borgerne og virksomheder skal betjenes af den kommunale forvaltning, vejene skal udbygges og vedligeholdes, og når alle de nye borgere bliver ældre, skal de passes og plejes. Så er der overhovedet tale om en overskudsforretning for kommunen?

For de borgere, der allerede har bosat sig i kommunen, betyder de nævnte ændringer, at de herlighedsværdier, som de engang valgte kommunen til på, ikke længere er til stede i samme omfang som tidligere. Hvordan sikrer vi os, at denne udvikling ikke bare accelererer i de kommende år, så kommunens borgere i stedet vælger kommunen fra? Sker udviklingen med samme hastighed og i samme omfang som nu, kommer kommunen til totalt at ændre karakter og vil snart ikke kunne genkendes som den grønne, fredfyldte oase, den engang var.

Et friskt eksempel på kommunens merkantile og vækstorienterede tilgang er salget af det tidligere Landbrugsmuseum og Virumgård. Tænk, hvis kommunen havde lagt øret til jorden og lyttet til forslaget om at skabe et kulturhus i de fine, gamle bygninger. Nu er området solgt og har fået en køber, der måske nok vil åbne museet for publikum, men som sandelig også skal forrente sin investering.

En stor del af kommunens udviklingsplaner er p.t. realiseret, så skaden på de immaterielle værdier er allerede sket. Men er det ikke tid at stoppe op, og spørge os selv, hvad det er, vi vil med kommunen? Skal vi fortsat prioritere vækst, erhvervsliv og penge højere end andre værdier? Bør vi i stedet ikke satse på at være en miljømæssig, bæredygtig og CO2-neutral kommune med plads til grønne løsninger, hvor borgerne føler, at de reelt får medindflydelse på kommunens beslutninger med hensyn til vækst, byggeri, infrastruktur og kultur?

Der blæser nye vinde overalt i verden, hvor der sættes spørgsmålstegn ved kapitalismen, samfundsvæksten, ressourceudnyttelsen, den økonomiske fordeling og den demokratiske medindflydelse i vores samfund. Vi må samtidig erkende, at det halter voldsomt bagud både med miljøbeskyttelsen og bevarelse af biodiversiteten. Det ville klæde Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis den kunne omsætte blot nogle af de tanker og ideer til noget, som kommunens borgere kunne nyde godt af i fremtiden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?