22. januar 2020
Simon Bergström
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvordan kan det være min opgave at følge min mor til speciallæge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvordan kan det være min opgave at følge min mor til speciallæge?
Debat Det Grønne Område - 09. januar 2020 kl. 15:00
Af Birgitte Arnvig, Kvædevej 9, Virum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til Politikerne i Lyngby-Taarbæk kommune: Hvem tager min demente mor med til speciallægen?

I over 50 år har min mor boet i kommunen og bor nu i plejebolig i Lyngby-Taarbæk, blandt andet på grund af vaskulær demens. Hun er ikke i stand til selv at tage til lægen, få en besked og tage hjem igen.

Nu skal hun til speciallæge og plejecenteret mener, at det er min eller andre pårørende i familien, der skal påtage sig den opgave. Jeg undrer mig over, hvordan det kan være min opgave, at min mor skal til lægen?
Hvordan kan man pålægge pårørende den opgave?

Hvor står det i loven, at det er mit ansvar?

Som mor til to børn, er jeg fuldstændig klar over, hvad forældremyndighed vil sige. Men jeg var ikke klar over, at det også gjaldt den anden vej.
Vi har valgt at betale en tidligere ansat til at tage med min mor.

Men kan det virkelig være rigtig, at kommunes plejecentre ikke kan tage deres borgere til speciallæge, fordi de har pårørende – og hvad, hvis de ikke har pårørende, eller som i det her tilfælde, hvor pårørende ikke har muligheden – kommer de så ikke til speciallæge?