18. januar 2020
Sorgenfri slot vinter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Grotesk forslag om Sorgenfri Slot fra egohumanisterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Grotesk forslag om Sorgenfri Slot fra egohumanisterne
Debat Det Grønne Område - 09. januar 2020 kl. 08:00
Af Anette Skafte, fmd., Dansk Folkeparti, Lyngby-Taarbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ekstra Bladet har åbenbart været på slotsbesøg i Sorgenfri, og af en eller anden grund er der sat spørgsmåls tegn ved brugen af slottet. Der har i hvert fald efterfølgende været flere kommunale aktører der har budt ind med forslag til hvad de gerne så slottet blive forvandlet til.

Det mest groteske forslag kommer fra Tom Høholdt, formand for Lyngby Frivilliggruppe under Dansk Flygtningenævn. Han mener at man skal bruge Sorgenfri Slot til at huse migranter, enten som midlertidig eller permanente slots boliger.

Har de ”moralske” egohumanister da slet ingen skam i livet, men i min optik giver det da endnu en anledning til at få nedlagt Dansk flygtningenævn, for mage til tankegang skal man da lede længe efter.
Selvfølgelig skal Sorgenfri Slot, eller andre af vores danske kulturarv bygninger ikke huse migranter, folk som har valgt at rejse gennem hele Europa for at få del i vores danske velfærd på danskernes bekostning.

Nej!

Desuden ville det være på tide at kommunen får opført de pavilloner som kan huse de midlertidige besøgende i stedet for at misbruge flere af vores bevaringsværdige og smukke ejendomme som f.eks. "Lykkens Gave". Især hvis man som Tom Høholdt påstår, at kommunen har et akut behov for midlertidig bolig til 40-50 migranter.

I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at Flygtninge og migranter med midlertidig opholdstilladelse skal indlogeres i pavilloner og ikke i alment byggeri hvor de igennem de sidste mange år har sprunget køen over for danske borgere der har stået på venteliste i mange år.

Hvis det er gået de kommunale næser forbi, så er det retskrav migranter havde på en permanent bolig ophævet pr. 1. marts 2019 med stemmer fra den nuværende regering, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative samt Liberal Alliance.

En lov der blev lavet for netop at tydeliggøre, at flygtninge og migranter kun er her midlertidigt, og skal vende hjem, så snart det er muligt.
Trods det, så har de siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer åbenbart i sinde at fortsætte med at tilbyde flygtninge og migranter permanente boliger efter de gamle regler.

Men inden dette kommer på Kommunalbestyrelsens dagsorden senere i januar, vil jeg ikke undlade at citerer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye`s svar på Pia Kjærsgaard`s spøørgsmål d. 2. oktober 2019 om hvordan ministeren agter at stoppe de kommuner, der på trods af lovgivningen stadig tilbyder flygtninge og migranter permanente boliger.

Svar citeret:

"Det er regeringens klare opfattelse, at princippet om midlertidighed er en grundsten i dansk asylpolitik. Det er også regeringens opfattelse, at det netop er dennegrundsten, som den nu tidligere VLAK-regering byggede videre på med lov nr. 174af 27. februar 2019 om ændring af bl.a. integrationsloven, som den nuværenderegering stemte for.Med denne lov blev nyankomne flygtninges særlige krav på en permanent boligefter integrationsloven ophævet og kommunernes pligt til at anvise en permanentbolig afskaffet. Ophævelsen blev bl.a. foreslået med henblik på at understrege, atflygtninges ophold her i landet som udgangspunkt er midlertidigt.

Kommunerne skal fortsat finde et midlertidigt opholdssted, indtil den enkelte
flygtning selv har fundet en bolig, eller kommunen har anvist en bolig.Det betyder, at kommunerne ikke længere i medfør af integrationsloven harPligt til, når det er muligt, at anvise en bolig til de flygtninge, som Udlændingestyrelsenvisiterer til en kommune pr.1. marts 2019 og derefter."

Så kære kommunalbestyrelse så i stedet for at se på flygtninge og migranter som nogle der skal blive permanent i Danmark, så find lige lidt pli frem overfor jeres borgere i Lyngby-Taarbæk og følg loven og anbefalingen fra jeres respektive partier.