25. januar 2020
Affald Skrald skraldemand
Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Affaldsprisen stiger, vandprisen falder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Affaldsprisen stiger, vandprisen falder
Debat Det Grønne Område - 14. januar 2020 kl. 15:00
Af Peter Linde, fmd., Lyngby-Taarbæk Forsyning
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Else Johannessen spørger i Det Grønne Område til taksterne, borgerne betaler til Forsyningen. Jeg har som formand snakket med Else Johannessen om det efterfølgende, så jeg kan komme med det helt præcise svar, der efterspørges.

arrow Læs også: Debat: Peter Linde taler udenom - jeg spørger igen

Det er Forsyningens ansvar at kommunikere, så det er klart for borgerne. Der er to takster: en for affald og en for vand.

Betalingen for affald stiger 500 kr. årligt for en husstand. Forsyningen havde op til 2013 krævet for meget op og har siden betalt dette tilbage i form af lavere takster. Det er borgernes penge. Nu er tilbagebetalingen færdig og der opkræves i 2020 igen en takst, der giver balance og dækker de faktiske omkostninger. Det giver en stigning.

Betalingen til vand dækker vandforsyning, kloak og miljøsikring. Her har Forsyningen et omfattende program, så vi ikke får kloakvand i kældre og lavt liggende områder fx i midtbyen. Vi har over 100 km. rør, der er meget gamle og skal udskiftes. Forsyningen har projekter i gang, der vil resultere i en årlig stigning på 600 kr. Det betyder ikke, at taksterne med det samme stiger med 600 kr.

Det afhænger af projekternes fremdrift, renten, udbud og effektivitet. Det vi ikke har i kassen må vi låne – så vi kommer til at betale på den ene eller anden måde. Taksterne fastlægges hvert år i statens Forsyningssekretariat. I 2020 falder de i Lyngby-Taarbæk med 3,26 kr. for en kubikmeter vand. Så i 2020 stiger affald og vand falder.

Forsyningen vil gerne være ærlig om, at det koster at miljøsikre kommunen. Derfor har vi i foråret fortalt, at vi har projekter i gang, der vil resultere i 600 kr. for en husstand. På grund af faldet i 2020 for vand er en stigning i 2021 forventelig. Inden for de næste 15-20 år har Forsyningen opgaver for flere milliarder og en samlet stigning på op mod 2.000 kr. er realistisk.

Det er ikke gratis at miljøsikre vores by. Både fordi vi på nogle områder er bagefter og fordi regnmængderne vil stige. Læs mere på vores hjemmeside og i vores beretning.