18. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgdebat: Socialdemokrater er ikke useriøse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgdebat: Socialdemokrater er ikke useriøse
Debat Allerød - 14. november 2017 kl. 13:17
Af Nicolai Pallisborg, Byparken 20, 3450 Allerød, byrådskandidat for Socialdemokratiet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

John Jensen fra Nye Borgerlige angriber den 3. november Socialdemokratiet for ikke at tage servicerammen alvorligt. Efter John Jensens opfattelse kommer det til at koste cirka 350.000 kroner på servicerammen. Det er ganske enkelt noget sludder.

Uden at gøre det for teknisk så bliver Allerød Kommunes tilskud fra staten reduceret med knap 350.000 kroner næste år. Dette er straffen for, at en række kommuner (ikke Allerød) har sat skatten op i 2018. Det er klart, at de 350.000 kroner vil mangle i kommunekassen, men det har intet med servicerammen at gøre.

At John Jensen gør Socialdemokratiet ansvarlig for straffen undrer mig. Vi er blevet straffet, fordi skatten er steget på landsplan. Ikke fordi Socialdemokratiet er useriøse eller mangler respekt for servicerammen.

Skattenedsættelser står ikke øverst på min ønskeseddel, men måske Nye Borgerlige skulle spørge sig selv, hvorfor de har stemt for en uændret skat i 2018 frem for at give Socialdemokratiet skylden.

John Jensen og Jesper Hammer er nu gået ind i landspolitik for at få servicerammen afskaffet. Nu vil jeg ikke afvise mirakler, men jeg tror næppe, at de to herrer vil få held med deres mission.