17. oktober 2018
Talsmand for borgergruppen imod Farremosen Thomas Frisch (med megafonen) er for første gang i sagens forløb enig med borgemster Karsten Längerich. Foto: Peter Andersen
Talsmand for borgergruppen imod Farremosen Thomas Frisch (med megafonen) er for første gang i sagens forløb enig med borgemster Karsten Längerich. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tak for den klare udmelding, Karsten Längerich

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tak for den klare udmelding, Karsten Längerich
Debat Allerød - 22. september 2018 kl. 16:03
Af Thomas Frisch, talsmand for borgergruppen »En grøn kommune går i sort«, Røglevej 130, Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi er glade for at Karsten Längerich nu endelig efterlyser politiske løsninger, nu mangler vi så bare at se ham bakke det op med aktiv handling.

Når det så er sagt, så er det som om, at Karsten Längerich mener, at antallet af de gange, man siger

lokalplanen er lovlig, er ligefrem proportionalt med des mere sandt bliver udsagnet.

Men lad os nu fokusere på det politiske i stedet for, det andet kører der jo en retssag på, og når

den engang er slut, så kan vi vende tilbage om lovlighed eller ej.

Der opfordres til at tage udgangspunkt i politiske ønsker, dertil kan jeg så kun sige, hvilken planet

er du på, for det kan da ikke være Jorden?

Det er da i al sin enkelthed det, det hele drejer sig om, hvad vil vi med Allerød? Hvad vil vi med

vores miljø? Hvad kan vi som kommune acceptere, der placeres oven på vores grundvand og midt

i privat bebyggelse? Hvis ikke det er politik, så ved jeg ikke, hvad det er.

Politik eller ej så kan vi da glæde os over, at Karsten Längerich, nu helt klart melder ud, hvad der

kan og ikke kan ligge i Farremosen. Han siger: »Miljøministeriet og Allerød Kommune er enige

om, at der ifølge lokalplanen fra 2017 ikke kan etableres virksomheder eller anlæg, som vil udgøre

en trussel mod grundvandet på erhvervsområdet Farremosen«.

Vi siger tak for den klare udmelding og ser nu frem til, at virksomher som Pankas, SCT med Remco

Resourceudvikling, Unicon samt XY Dieselservice nu endelig får et afslag på at etablere sig i

Farremosen, for der må jo ikke ligge virksomheder, der udgør en trussel mod grundvandet. Og her

er vi for første gang fuldstændig enig med Karsten Längerich.