21. august 2019
Foto: Kim Rasmussen
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Om Enhedslisten og Farremosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om Enhedslisten og Farremosen
Debat Allerød - 13. marts 2019 kl. 11:17
Af Rasmus Keis Neerbek og Lars Juel Sørensen, Enhedslisten Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at et asfaltværk på Farremosen ikke er noget, vi ønsker i Enhedslisten. Vi ønskede heller ikke det flisværk, som Farum Fjernvarme oprindeligt ønskede at etablere. Årsagen til at vi dengang stemte imod lokalplanen.

Men lokalplanen er nu engang en realitet, desværre. Vi mener, det var en politisk fejltagelse at vedtage den lokalplan. Men vi mangler at se afgørende bevis for, at der er sket ulovligheder, som afgørende kan få betydning for sagen.

Vi forstår så udmærket, at der er naboer til grunden, der mener, at vi bør gøre alt for at forhindre etableringen af asfaltværket. Det kan vi langt hen ad vejen være enige om, men der er en grænse. Grænsen går lige præcis der, hvor vi klart vurderer, at et tiltag ikke bare vil være ulovligt, men tilmed risikerer udgifter til en retssag, vi er overbeviste om, vi taber. Det er ikke fordi vi er specielt lovlydige, men fordi de økonomiske rammer for kommunen dikterer besparelser mange år frem.

Skal vi risikere at fyre yderligere pædagoger, lærere eller plejepersonale, fordi vi bruger penge på at føre retssager/betale erstatninger for sager, som vi fra start af ikke tror på kan vindes? Hvor mange kroner til velfærd skal vi gamble på en sag, hvor den faglige vurdering lyder, at den taber vi?

Det er et reelt dilemma, og man kan naturligvis være uenig i vores konklusion. Men vi har grundlæggende ikke den store tiltro til et system, hvis primære formål er at værne over privatøkonomiske interesser.

Vi ønsker, at langt større dele af vores infrastruktur, herunder asfaltproduktion og de arealer det udlægges på, kommer under demokratisk offentlig kontrol. Men det slag skal slås til folketingsvalget.