26. maj 2020
- Allerød Byråd kunne tage initiativ til at skabe en klimapark til gavn for Allerøds borgere i området vest for Kongevejen i Blovstrød, lyder opfordringen fra Svend Sidenius. Foto: Kenn Thomsen
- Allerød Byråd kunne tage initiativ til at skabe en klimapark til gavn for Allerøds borgere i området vest for Kongevejen i Blovstrød, lyder opfordringen fra Svend Sidenius. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimapark i stedet for gylle-mark?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimapark i stedet for gylle-mark?
Debat Allerød - 12. maj 2020 kl. 09:55
Af Svend Sidenius Sjælsøparken 32, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Byråd kunne tage initiativ til at skabe en klimapark til gavn for Allerøds borgere i området vest for Kongevejen i Blovstrød. I stedet for at lade en landmand forpeste luften med gylle-stank og forårsage mulig sundhedsrisiko for områdets næsten 3.000 Allerød-borgere.

Forestil jer et naturområde med skov, vandområder og stisystem til rekreation for kommunens borgere. Et naturområde til praktisk læring om klimatilpasning og bæredygtighed for børnene i vores skoler og børneinstitutioner.

At lave et »klima-værksted« til kommunens børn i en bygning, der arkitektonisk er tilpasset naturområdet. Klima-værkstedet indeholder lokaler til undervisning, filmfremvisning og eksperimenter inden for klima og bæredygtighed. Og praktisk undervisning sker lige udenfor i det anlagte naturområde i form af skolehaver, legepladser og overnatningssteder i det fri.

At Allerød Kommune kunne gå forrest i indsatsen for læring af næste generation i den klimatilpasning, som vi alle og ikke mindst vores børn, børnebørn og oldebørn skal indrette sig efter

At opbygge en klimapark med et klima-værksted, der kunne være til inspiration for andre kommuner i Danmark. Ja, måske endda skabe international opmærksomhed.

Muligheden er der, som også Jørgen Ekstrøm Jakobsen har beskrevet i sine indlæg. Fonde ville i lyset af Danmarks kommende klimaindsats stå i kø for at finansiere projektet. Området er nabo til hovedkontoret for Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras, der er fondsejet. Med sine mange specialister indenfor klimatilpasning og bæredygtighed samt inddragelse af FNs 17 verdensmål i sin rådgivning, kunne man godt forestille sig, at virksomheden ville bidrage til projektet både med ideer og fondsmidler.

Allerød Kommune har netop vedtaget kommissorium for en ny klima-handlingsplan som del af sit samarbejde med de 20 mest klimaambitiøse kommuner i landet. Samtidig er et midlertidigt opgaveudvalg fra 2018, der har et byrådsmedlem som forkvinde, netop kommet med syv anbefalinger om at omsætte FNs 17 verdensmål til politik for natur, miljø og klima i Allerød.

Her anbefales det blandt andet, at der i forhold til naturen gøres plads til at øge biodiversiteten i bynære områder og at få flere til at bruge naturen.

Gylle-marken i Blovstrød er et sådant bynært område.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?