21. maj 2018
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor kæmper I ikke med næb og klør imod Farremosen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor kæmper I ikke med næb og klør imod Farremosen?
Debat Allerød - 01. maj 2018 kl. 09:49
Af Karl Ravn, Lyøvej 30, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære borgmester Karsten Längerich, viceborgmester Miki Dam Larsen, Bettina Hauge, Jesper Holdflod Pallesen, Kasper Ljung Pedersen, Theodore Gbouable, Merete Them Kjølholm, Nikolaj Rachdi Bühmann, Anders Damm-Frydenberg, Erling Petersen, Lisbeth Skov, Lone Hansen, Olav B. Christensen og Esben Bushwald.

Hvor er jeres menneskesyn, hvor er jeres empati, hvor er jeres moral og etik, for den store gruppe borgere (læs Ravnsholt-området), som I er ved at ødelægge tilværelsen for. Ung som gammel, vores hjem, stedet hvor vi skal hvile ud og nyde tilværelsen med familie og venner.

Jeg nægter at tro, at nogen af jer synes, at det, der sker i Farremosen, er i orden. Hvorfor kæmper I ikke med næb og klør for at få det standset? Også selv om det er det tidligere byråd, der måske er skyld i, at vi er havnet i dette moras. Så meget desto vigtigere er det, at få det standset nu.

Man kan, hvad man vil, og hvis I ikke magter det, så må I få hjælp fra højere instanser. Menneskers tilværelse kan ikke gøres op i penge, det kan tung industri, og den skal lægges langt væk fra al beboelse.

I er blevet vores modspiller. Når man oplever en borgmester som Karsten Längerich ved borgermødet på Ravnsholtskolen står og siger »at hvis der er begået noget ulovligt, så må vi bare gøre det lovligt«. En sådan udtalelse gør dig/jer, hvis I mener det samme, til vores modspiller.

Hvis du, Karsten, derimod havde været vores medspiller, så havde du sagt, »dette må vi gøre noget ved, vi må få lavet loven om, så det ikke er muligt at etablere sig med en så belastende industri«. Se det ville være en borgmester og et bystyre, man kunne se op til.

Hvis du mener, at du kan lovliggøre det, så kan du vel også lovliggøre det til borgernes fordel. Det er jo trods alt os, dine vælgere, der bor her.

Den 22. marts sagde du til TV2 Lorry, at du godt kan forstå, at de, der havde udsigt til en planteskole, nu får et erhvervsområde at se på. Hvorfor siger du det ikke, som det er? At det bliver tung og svinende industri, som bliver en plage for en stor del af Ravnsholtområdet, og at udsigten vil skifte til larm, støv og lugtgener. Og med stor risiko for nedsivning til vores drikkevandsforsyning?

Og sidst men ikke mindst kommer alle Allerødborgere til at opleve et trafikhelvede på Nymøllevej/Hillerødmotorvejens fra- og tilkørselen.

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal opleve en så belastende industri placeret lige op af beboelse. Vi skriver år 2018 og skulle gerne være blevet klogere.

Hvor ville det være rart hvis bare nogle af jer ville kommentere det.