13. december 2017
Hvem er tilhængere af asfaltfabrikker?, spørger Miki Dam Larsen. Billedet er fra Pankas' asfaltværk i Døjringe ved Sorø. Foto: Thomas Olsen
Hvem er tilhængere af asfaltfabrikker?, spørger Miki Dam Larsen. Billedet er fra Pankas' asfaltværk i Døjringe ved Sorø. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem er tilhængere af asfaltfabrikker?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem er tilhængere af asfaltfabrikker?
Opdateret 06. oktober 2017 kl. 21:00
Debat Allerød - 06. oktober 2017 kl. 20:56
Af Miki Dam Larsen, Theodore Gbouable og Bettina Hauge, den socialdemokratiske byrådsgruppe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ingen i Allerød! Socialdemokraterne ønsker ikke at tiltrække virksomheder, der udgør en belastning for miljø eller naboer, og vi har endnu til gode at høre andre fortalere for en asfaltfabrik på det område.

Alligevel står vi nu overfor at få en. Det skyldes paradoksalt nok, at ingen ønsker den slags fabrikker, hvorfor staten altså udpeger områder, hvor kommunerne pålægges at skabe passende rammer, så disse virksomheder, fortsat kan eksistere.

Handlemulighederne er derfor begrænsede. Vi kan bestemme naboafstand, tilkørselsforhold, beplantning og så videre i lokalplanen, men vi kan ikke efterfølgende direkte forhindre en asfaltfabrik i at etablere sig i området.

At stemme for eller imod lokalplanen handler derfor ikke om, hvorvidt man er for eller imod en konkret virksomhed, men under hvilke vilkår den kan fungere. I den konkrete lokalplan var det vigtigt for Socialdemokraterne at tage videst muligt hensyn til naboerne i området.

Efterfølgende har en asfaltfabrik købt sig ind i området. De skal så have en miljøgodkendelse for at kunne etablere sig.

Som borgerne i området er Socialdemokraterne også bekymrede for fabrikkens virkninger på miljø og naboer i området. Derfor arbejder vi for, at der kommer en VVM-vurdering, og i det hele taget stilles skarpest mulige krav. Er der andre muligheder for at sikre miljø og naboer, så tager vi også gerne dem i brug.