27. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre indbrud i Allerøds mange hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre indbrud i Allerøds mange hjem
Debat Allerød - 28. maj 2019 kl. 15:10
Af Erik Lund, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er alt for mange borgere i Allerød, der oplever indbrud. Det nye indbrudsudspil fra Det Konservative Folkeparti skal komme det problem til livs. For indbrud er efterhånden lidt af en epidemi i vores område.

Indbrud er en utrolig grænseoverskridende oplevelse. For det er ikke blot tyveri af ens ejendele. Det er en krænkelse af det mest personlige rum, der findes - hjemmet. Når tyvene ødelægger en lås eller et vindue, ødelægger de også en del af den tryghed, man skal have i sit hjem.

Her i Allerød går bestemt heller ikke fri for de grænseoverskridende indbrud - tværtimod. Fra 2011 til 2018 er næsten 2000 indbrud anmeldt, men ikke engang 100 er blevet opklaret. Det er under fem procent, der bliver opklaret.

Der vil vi tilføre 100 nye politiårsværk til den særlige indbrudsindsats. Det er der brug for. Politiet har været spændt hårdt for grundet terrortruslen og bandekrigen. Det er gået ud over andre opgaver. Derfor skal der flere betjente til.

Forhåbentligt kan vi få overbevist de andre partier om, at det er nødvendigt. Det skal også være muligt at indsætte målrettet patruljering for at forebygge indbrud i områder, der er særligt ramt - og sådan nogle områder er der mange af i Nordsjælland.