18. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egohumanismen blomstrer i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egohumanismen blomstrer i Allerød
Debat Allerød - 19. februar 2018 kl. 17:18

Af Else-Marie Madsen, formand for Dansk Folkeparti i Allerød, Linde Alle 3, Allerød

Allerød er Nordsjællands smørhul og hører til blandt de rigeste kommuner i Danmark. Vi er en ressourcestærk kommune i vækst. Men der er noget, der får denne idyl til at krakelere. Vi har nogle flygtninge og afviste asylansøgere, der trækker idyllen i den forkerte retning med udgifter, som kun bliver større og større.

Ifølge Danmarks statistik har vi i alt 478 boende i vores kommune, personer der blandt andet kommer fra Tyrkiet, Afghanistan, Iran og Syrien. Dette tal vil forøges betragtelig, når familiesammenføringerne bliver en realitet. 163 flygtninge er omfattet af integrationsprogrammet, og integrationshuset beskæftiger seks medarbejdere samt en frivilligkoordinator på deltid.

Udgiften til midlertidige flygtningeboliger i 2017 udgjorde 4,5 millioner. Modtageklasser, tolk, sundhedspleje samt fripladser udgjorde 3,4 millioner. Tal som er oplyst af forvaltningen i Allerød Kommune.

Det er åbenbart ikke muligt for forvaltningen at opgøre den samlede udgift for flygtninge og familiesammenførte, så man anslår at udgiften til integrationsindsatsen i 2017 var på 9,5 millioner. Denne udgift omhandler kun de 163 borgere. Kommunens udgifter til integrationsindsatsen omhandler således ikke de 478 borgere. Det må antages at de 163 borgere er en delmængde af de 478 borgere. Oplysning modtaget fra vores borgmester Karsten Längerich.

Men blot for at sætte det lidt i relief til landets samlede regnestykke, viser Finansministeriets beregninger, at indvandring fra ikke-vestlige lande kostede det danske samfund hele 33 milliarder om året, baseret på året 2014, altså før asyltilstrømningen tog voldsomt fart. Tankevækkende, ikke?

I Allerød har vi en gruppe mennesker, som åbenbart ikke har meget til overs for deres fædreland. »Bedsteforældre for Asylbørn« og »Venligboere«, der ikke har andet at lave end at demonstrere, samle penge ind til familiesammenføringer og lader os forstå, at det, de gør, er humanisme.

Afviste asylansøgere har ingen ret til at være her i landet. Er man afvist som asylansøger, så er det fordi man ikke er berettiget til at få asyl i Danmark, og så skal man rejse hjem. Længere er den ikke.

Når egohumanisterne har samlet penge ind til en familiesammenføring, glemmer de at kommunen ikke har pligt til at tilbyde den ofte store familie en ny bolig, så de kommer til at bo på meget få kvadratmeter. Er det humanisme?

Det ville være en større berigelse for Danmark, hvis denne gruppe af humanister kastede sig ind i kampen for udsatte danskere, som har behov for hjælp. Til trods for vores høje velfærdssamfund har vi desværre rigtig mange udsatte danske borgere, som bliver tilsidesat og svigtet.

Hvorfor demonstrer de ikke foran krisecentre? Hvor mishandlede kvinder og børn bor sammen på meget lidt plads, eller for ensomme ældre, som sjældent ser andre mennesker end en hjemmehjælper hver 14. dag? De hjemløse, de psykisk syge som ikke kan få den hjælp, de har brug for? Jeg kunne komme med en lang liste.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?