25. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egohumanisme - det er jo meningsløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egohumanisme - det er jo meningsløst
Debat Allerød - 21. februar 2018 kl. 17:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Marianne Møller, Ny Nordsjællænder, Stejlepladsvej 1B, 2990 Nivå

Egohumanisme - det skøreste, fjollede ord. Egoisme og humanisme sat sammen. Det er jo meningsløst. Det er nok også meningen, for det er »modstanderne« , de »håbløst dumme« der er »egohumanister ». Så er tonen lagt. Så ved vi nok.

Det er sørgeligt, at f.eks. krisecentre og ensomme ældre skal bruges som skjold mod andre , der også har hjælp behov. Debatholderen mener, at idyllen krakelerer i »Nordsjællands smørhul, Allerød.«

Og Else-Marie Madsen påstår bl.a. at afviste asylansøgere kan få familiesammenføring? Hovsa. Det gør de nok ikke. De er jo afvist.

Else-Marie Madsen har tilsyneladende gjort sit hjemmearbejde ved at spørge Allerød kommune om tal i forbidelse med integration. Man får svar, som man spørger. Nu er regnestykkerne vist ikke så simple. Der er andre tal, der indgår i ligningen. Indtægter, f.eks.

Men hvis man kun bruger de tal, der underbygger ens holdninger, så » fremmer« det jo bevisførelsen for ens holdning, og 2 og 5 blevet lige. (Jeg er ikke økonom, og kan ikke krydse klinger om tal. Men jeg tænker, at der også er indtægter i f.m. dette område i kommunens regnestykke. Hvad er det for et had, der er blusset op blandt gode borgere i dette land ?

Debatholderen mener , at Venligboere og Bedsteforældre for asylbørn har - vupti - ikke meget til overs for fædrelandet, og hun mener, at de »ikke har andet at lave, end at demonstrere... Og bilde os ind at de er humanister.« Underforstået: Vorherre bevares!

Kunne vi bede om lidt anstændighed ? Kunne vi bede om lidt mere ordentlighed ?

Det er ikke sådan, at ordentlighed og humanisme - overfor alle samfundsborgere, også de nye - er det samme som et ønske om, at pengene skal fosse ud af statskassen og kommunekasserne og et ønske om, at, citat : »ensomme ældre, mishandlede kvinder og børn, sygehuse, hjemmehjælp og psykisk syge »skal sejle deres egen sø. Hvem, ved deres fulde fem, ønsker det ?

Det er svært at få enderne til at hænge sammen, og der er ingen lette løsninger, det har der vist aldrig været, men jeg tror, at hvis vi lytter til hinanden, har respekt for hinanden og ikke mindst hjælper hinanden, så kan vi bedre se os selv i spejlet og børnene i øjnene. Det sidste bliver svært, hvis tonen er hadets tone , hvis vi graver grøfter i stedet for at bygge læhegn. Skulle vi ikke prøve at vise hinanden lidt respekt i stedet for at mobbe ?