24. februar 2020
Arne Christensen vil gerne være med i »Borgergruppen imod nedrivning af Fru Lunds Villa« og efterlyser informationer om, hvordan man bliver det. Foto: Allan Nørregaard
Arne Christensen vil gerne være med i »Borgergruppen imod nedrivning af Fru Lunds Villa« og efterlyser informationer om, hvordan man bliver det. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den eneste fællesvision er økonomisk vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den eneste fællesvision er økonomisk vækst
Debat Allerød - 04. december 2018 kl. 21:40
Af Arne Christensen, Aggebovej 8, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg læser, at der er oprettet en ny borgergruppe i Allerød: »Borgergruppen imod nedrivning af Fru Lunds villa«. Den vil jeg gerne være medlem af, men jeg ved ikke, hvordan man bliver det. Jeg gætter på, at det foregår via Facebook. Men jeg er ikke på Facebook og bliver aldrig »medlem«, da jeg anser dens mange påviste negative sider for langt at overgå de mulige positive.

arrow Læs også: Konservative: - Dejligt at huset bliver bevaret

Jeg har forgæves prøvet at finde Nikolaj Lubanskis adresse og telefon på Krak, så nu må jeg vel opsøge musikskolen og spørge mig for dér.

Jeg har tidligere her i avisen klaget min nød over, ikke at kunne komme i forbindelse med borgergruppen imod Farremosen, og man har lovet mig, at man ville gøre det muligt for folk som mig at blive medlem, men bortset fra en venlig telefonopringning er det ikke rigtig blevet til noget. Ligesom resultaterne fra gruppens arbejde - med al respekt - også lader en del tilbage at ønske.

Enhver kan jo se, at Allerøds kommunalpolitikere er fløjtende ligeglade med disse små gruppers indvendinger. For små det er de. 100 personer angives den nyeste gruppe at være nået op på, og 500 var vi vist, der gik i højstemt protestmarch til rådhuset, naturligvis ganske forgæves.

Jeg er bange for, at Facebook, Twitter, Instagram og lignende (der er sikkert nye på vej, som jeg ikke har opdaget) bliver sovepuder for aktivister, som har vænnet sig til at tro, at meningstilkendegivelser dér er tilstrækkelige. Det er de åbenbart ikke, og grupperne kan let holdes hen med snak, borgermøder og fremlæggelse af en såkaldt visionsplan. De fleste borgere hopper på den og anser tiltagene for tiltalende, demokratiske og netop visionære.

Lidt benovet er man jo også over muligheden for at møde borgmesteren personligt. Men der skal langt større offensiv modstand til, at det gør indtryk på kommunalpolitikere. Jeg forstår ikke, at man ikke griber chancen til at ledsage artiklen om den nyoprettede borgergruppe med en opfordring til at gå med og en anvisning på, hvordan man tilslutter sig.

Jeg er ret overbevist om, at grupperne ville blive overraskede over, hvor mange vi er, der tænker som de. At den eneste fællesvision vore kommunalpolitikere har er økonomisk vækst, og at deres bedreviden tilmed er så indgroet, at de, når de bliver konfronteret med tørre tal, der viser, at deres fremlagte beregninger er fejlagtige, forsøger at lyve sig fra det med forvalterens herostratisk berømte holdning og formulering: »Hvis det er fakta, så benægter a fakta«.

arrow Borgmester: - Det er denne model, vi har kunnet tale os til rette om
08. december 2018 kl. 04:24 Opdateret: kl. 22:04
arrow Chokerede over salgs-udmelding
07. december 2018 kl. 15:25 Opdateret: kl. 15:25
arrow Fru Lunds Villa bevares
07. december 2018 kl. 10:23 Opdateret: kl. 10:23