18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal give eleverne it-hjælpemidler fra 4. klasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal give eleverne it-hjælpemidler fra 4. klasse
Debat Allerød - 20. august 2018 kl. 17:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars Bacher, byrådsmedlem for Konservative

Hvis vores dygtige kommunale skolevæsen skal bevare sin position som et af de bedste i Danmark, kræver det, at vi fortsat har fokus på at tilbyde eleverne inspirerende og stimulerende læringsmiljøer og muligheder.

Investering i it er en vigtig forudsætning for, at dette skal lykkes. Derfor går Konservative til budgetforhandlingerne med et forslag om, at Allerøds kommunale skoler gør undervisningsrelevante it-hjælpemidler som bærbare computere, iPads og andre enheder tilgængelige for alle elever fra 4. klasse. Indtil fjerde klasse skal vi fortsat prioritere andre læringsværktøjer end it.

Der er mange muligheder for, hvordan vi kan stille it til rådighed for den enkelte elev fra fjerde klasse og frem. Det ser vi frem til at diskutere i Børne- og Skoleudvalget, hvor jeg fornemmer velvilje i spørgsmålet fra de øvrige medlemmer.

Et stærkt kommunalt skolevæsen i Allerød skal være konkurrencedygtigt med privatskoler. Det skylder vi folkeskolernes elever og deres forældre.

Det skal være en selvfølge, at når eleverne kommer op på de ældste klassetrin i vores kommunale skoler, er de fortrolige med de nyeste digitale læringsmuligheder, der kan styrke deres forståelse for forskning og it yderligere og vække deres interesse for nogle af de fag, som store virksomheder i både Allerød og på arbejdsmarkedet generelt efterspørger.