14. november 2018
Foto: Maj-Britt Holm
Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vælg dine rådgivere med omhu, borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vælg dine rådgivere med omhu, borgmester
Debat Allerød - 07. juni 2018 kl. 23:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Arne Blichfeldt Mathiasen, Høveltsvangsvej 64, 3450 Allerød

Jeg siger ikke, at Horten er inkompetente, fordi de ifølge Københavns Kommunes forvaltning overser helt banale regnefejl i materialet vedrørende Anna Mee Allerslev sagen.

Jeg siger ikke, at Horten mangler indsigt, fordi de ifølge Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V), leverede for 29 millioner kroner dårlig rådgivning til kommunens projekt Vinge.

Jeg siger ikke, at Horten er inhabile, fordi flere af advokaterne, der behandler Pankassagen i Farremosen som advokater for Allerød Kommune, for kort tid siden sad i Bech-Bruun og håndterede sagen som advokater for Pankas, hvilket en gennemgang af medarbejder CV'er på Hortens hjemmeside viser.

Man skal ikke lade sig dupere over Hortens størrelse og rige repræsentation i den kommunale sektor, som et af Danmarks største advokathuse. Volumen og kvalitet hænger tydeligvis ikke sammen.

Havde Horten ikke set, at salget til SCT var betinget af opnåelse af de rette miljøgodkendelser og dispensationer?

Hvorfor anbefalede Horten ikke at bruge et § 14-forbud til Farremosen, da stort set ingen af aktørernes afholdte udgifter havde fundet sted med potentielt tab til følge?

Hvilke referencer og bevæggrunde havde kommunen, da de valgte Horten som »husadvokater«?

Jeg siger blot, at forkert rådgiver grundet inkompetence, mangel på faglig specifik indsigt og inhabilitet, beviseligt kan efterlade et usædvanligt dårligt omdømme og en kæmpe erstatning for kommunen.

Så mit råd er: Vælg rådgivere med omhu, Karsten Längerich, for borgerne, sammenholdet og kommunens skyld.