11. maj 2021
Olav B. Christensen. PR Foto
Olav B. Christensen. PR Foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Udvikle for at bevare - "det lover jeg"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Udvikle for at bevare - "det lover jeg"
Debat Allerød - 29. april 2021 kl. 17:37
Af Olav B. Christensen (V), byrådsmedlem

Der er gode argumenter for, at Allerød Kommune skal have en fortsat udbygning og udvikling. Målet er at sikre de ting, vi sætter pris på, for fremtiden. En god sammensætning og fordeling af befolkningen er en forudsætning for, at vi kan opretholde og udvikle vores lokalsamfund med institutioner, skoler, kultur- og fritidsfaciliteter. Tag som eksempel Blovstrød, der nu har en skole med overlevelsesgaranti, der skal udbygges og moderniseres, en blomstrende bager, to dagligvarebutikker, en ny blomsterbutik og meget mere.

For 7-8 år siden blev jeg i forbindelse med et borgermøde spurgt af en bekendt med sit barnebarn ved hånden, om jeg ville arbejde for at Blovstrød Skole skulle bestå. Jeg svarede et klart ja. "For mit barnebarn glæder sig inderligt til at starte i skole på Blovstrød Skole", og hun pressede lidt mere: "Vil du love, at Blovstrød Skole ikke bliver nedlagt". Jeg gav hende igen et klart ja og forklarede hende, at med den udbygningsplan, der var for boliger i Blovstrød, så ville der komme flere børn til byen. "Fint" sagde hun, "så har du min stemme". Jeg forklarede, at det ikke var min fortjeneste, for byrådets strategi for udvikling og bevaring af Blovstrød som et levedygtigt byområde i kommunen var lagt flere år i forvejen

Erindringerne blev aktuelle for mig, da jeg så den nye befolkningsprognose for Allerød Kommune. Den viser en tilvækst, så vi om 10 år har en kommune med ca. 27 500 indbyggere mod knap 25 900 i 2021. På trods af den forventede tilvækst af nye boliger og en hvis tilflytning til kommunen, vil andelen af borgere på 80 år og derover vokse fra knap 6% til knap 9%. I antal vokser denne borgergruppe med ca. 100 personer om året. Det er dejligt, at ældre borgere er sunde, raske og oplever en høj livskvalitet langt højere op i alderen, end vi hidtil har set. De ældre borgere bidrager til vores lokalsamfund socialt, kulturelt og for manges vedkommende økonomisk. Men de bidrager ikke længere med en ny generation af børn til vores institutioner og skoler. Samtidigt er mange i den høje aldersgruppe på udkig efter en mere overkommelig bolig i nærområdet, som ikke hænger på træerne. Derfor ønsker Venstre flere seniorboliger og bofællesskaber for både seniorer og borgere i alle aldre.

Det er let nok at se 10 år tilbage på de beslutninger, der gør, at vi er, hvor vi er i dag. Det er straks sværere at se 10 år frem. Derfor er det nødvendigt at være fremsynet og have politikere, der er det og tør træffe beslutningerne.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?