14. november 2018
Borgmester Karsten Längerich ved torsdagens demonstration. Foto: Peter Andersen
Borgmester Karsten Längerich ved torsdagens demonstration. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Stakkels borgmester i stormvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Stakkels borgmester i stormvejr
Debat Allerød - 22. juni 2018 kl. 09:08
Af Anders Schødt, Damgårdshave 3, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En barmhjertig sjæl kunne nok få ondt af borgmester Karsten Längerich, da han torsdag aften stod skoleret for i hundredvis af utilfredse Allerødborgere foran rådhuset.

arrow Læs også: Se billederne fra protest-demo: Borgerne vil ikke finde sig i Farremosen

Borgmesterens ellers tro væbner, viceborgmester Miki Dam Larsen, fortrak hastigt, og alene stod borgmesteren som en forvirret skoledreng og måtte forsvare Allerød Kommunes storslåede planer om at blive en industrikommune i den helt tunge skala.

Åbenlyst forekom det, at borgmesteren er uden den mindste fornemmelse for det stormvejr, i hvilket han er havnet.

Borgmesteren mente, at det selvfølgelig er beklageligt for de nærmeste beboere omkring Farremosen, at de ikke længere skal være naboer til en planteskole, men til tung og forurenende industri.

Men, kære borgmester. Balladen rækker en lille smule videre end til nogle få parceller omkring Farremosen. Ved håndsoprækning blandt de mange fremmødte demonstranter blev det synliggjort, at ikke kun borgere fra Ravnsholt, men også fra alle andre dele af kommunen var mødt op for at gøre deres utilfredshed synlig. Dertil kommer, at Danmarks Naturfredningsforening har udtrykt massiv bekymring for planerne i Farremosen, og at Lynge Overdrevs Vandværk frygter for 3000 menneskers adgang til rent drikkevand.

På mere end én måde blæste det kraftigt omkring rådhuset torsdag aften, og det var til tider vanskeligt at høre forsvarstalen. To gange bad borgmesteren de fremmødte om at tie stille. Et fromt ønske, men nok desværre ikke ét, der kommer til at gå i opfyldelse i den nærmeste fremtid.

arrow Farremosesagen: Bekymrende at drage paralleller til diktatur
19. juni 2018 kl. 05:36 Opdateret: kl. 17:00
arrow Debat: Allerød Kommune lader sig true af SCT
12. juni 2018 kl. 20:56 Opdateret: kl. 20:56
arrow Kritik sender miljøafgørelse retur
11. juni 2018 kl. 05:47 Opdateret: kl. 19:53