16. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Opfølgning på skandaløs borgerbetjening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Opfølgning på skandaløs borgerbetjening
Debat Allerød - 28. april 2021 kl. 16:40
Af Hans Barth, Skolelodden 1, Lillerød

I Allerød Nyt, onsdag 14. april havde jeg et læserbrev, hvor jeg beklagede mig over den skandaløse behandling jeg følte jeg havde fået, i forbindelse med fornyelse af mit kørekort.

Jeg skylder at fortælle, at sidst på dagen blev jeg ringet op af en meget venlig medarbejder. Medarbejderen tilbød mig faktisk, at jeg kunne komme til rådhuset dagen efter, hvor vedkommende ville lukke mig ind, og løse problemet. Det gjorde jeg, så nu har jeg mit fornyede kørekort. Det var en flot service jeg fik.

Men det ændrer jo ikke ved, at jeg synes, det er skandaløst, at rådhuset med Borgerservice ikke har åbent. Man kunne begrænse antallet af besøgende. Eventuelt med tidsbestilling. Alle har mundbind og medarbejderne siddet bag skærme og der er masser af plads. Det er da helt urimeligt, at så mange offentlig ansatte blot skal have fri. På fuld løn. Det kan da godt være, at nogle af dem arbejder noget af tiden hjemme. Men det er stadig urimeligt sammenholdt med, hvad det private erhvervsliv gør.

Og det er da også helt skandaløst, at Kommunen kun holder åbent for telefoniske kontakt to dage om ugen, fra klokken 12,00, hvor der så er lang kø.

Så meget kunne være bedre i en temmelig velhavende kommune.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?