20. oktober 2021
KV21-debat.
KV21-debat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Offentlig ansatte i et krydspres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Offentlig ansatte i et krydspres
Debat Allerød - 25. september 2021 kl. 15:11
Af Alice Silkjær, byrådskandidat (S) ved KV21, Enghave Park 103, Allerød

Pårørende skriver og fortæller om manglende forståelse, og støtte, når deres pårørende bliver syg eller er handicappet.

De oplever sig i afmagt for mødet med systemet, de oplever at blive drænet for energi i det møde. Et møde der burde være understøttende i en svær situation - uanset om der følger bevilling med eller ej.

At blive mødt med forståelse koster ikke ekstra, men giver meget tilbage.

Jeg har selv arbejdet i velfærdssystemets maskinrum det meste af mit arbejdsliv. Så jeg har en historie med.

Siden 2001 og i mange år derfra har hele velfærdsområdet været talt ned og devalueret fra statsminister, indenrigsmininister og mange andre.

Minimalstat, slankekure til det offentlige, effektiviseringer og besparelser har været fokus gennem rigtig mange år.

Fra 2007 ændrede verden sig igen med kommunalreformen og det, der fulgte med af krav om registreringer af stort set alt.

Omorganisering samtidig med krav om registreringer og indberetninger i nye systemer har taget tiden fra det velfærdsfaglige kernearbejde.

Der har været kørt LEAN-projekter ind over velfærdssystemerne - et koncept, der er udviklet for bilproducenten Toyota, og New public management-tankegangen blev indført.

Mennesket, der havde brug for assistance, har været glemt, fordi man som ansat blev optaget af at lære nye it-systemer, udtryk og arbejdsgange - som er langt fra det konkrete fag, man har lært og blev ansat til at udføre.

Dertil kommer, at it-systemerne ændres og udvikles hele tiden. It-systemerne har en helt anden tankegang og set-up, end det en hvilken som helst fagspecifik velfærdsuddannelse indeholder i sit udgangspunkt.

Nogle har flair for it, andre slet ikke. Med it-systemer skal man tænke i kasser.

Det er ofte ret svært, når man har med mennesker at gøre. Men da det er registreringerne, der kan måles på, er det beklageligvis blevet en styrende nødvendighed.

Når man går ind i arbejdet som velfærdsmedarbejder, har de allerfleste det udgangspunkt, at man gerne vil gøre en forskel for andre, være i relation med og give en hånd til bedre livskvalitet for den, som har behov.

Det er ofte tiden, der er den afgørende faktor for en forandring, hvad enten det er børn eller ældre og andre der imellem.

I krydspresset mellem omorganiseringer, implementering og udviklingen af it-systemer og så det enkelte individs menneskelige behov - fysisk som psykisk - skal man som medarbejder i velfærdssystemet fungere.

Med det krydspres, der er stærkt for den enkelte medarbejder, er der stor risiko for at kapitulere på de velfærdsfaglige faktorer. Det er en overlevelsesmekanisme for den enkelte.

Der er skåret så meget ind til benet over mange år, så det ikke tåler mere.

Der er så mange forskelligrettede forventninger og krav til velfærdsmedarbejdere, at det er tæt på kollaps. Der mangler medarbejdere - måske skal vi spørge dem, hvad de har brug for.

Jeg vil gerne være med til at arbejde for gode vilkår for ansatte i Allerød Kommune. Trives medarbejdere, så får borgere bedre hjælp og støtte.

Der er brug for et fokus på livskvalitet for brugere, men i høj grad også for ansatte i vores velfærdssystem.

Rejser du til udlandet i år?