30. oktober 2020
Foto: Jens Berg Thomsen
Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ny fritidskonsulent - et strategisk valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ny fritidskonsulent - et strategisk valg
Debat Allerød - 20. september 2020 kl. 08:57
Af Merete Them Kjølholm (R), formand for Kultur- og Idrætsudvalget

I budget 2019 blev det besluttet at nytænke eksisterende tilskudsordninger på kultur- og idrætsområdet, så udmøntningen af midler på området i højere grad understøtter den nuværende fritidspolitik og Allerøds vision. Dette arbejde er godt i gang og er uafhængig af størrelsen på Allerødordningen.

arrow Læs også: Debat: Dejligt at de frivilliges indsats nu styrkes

I sidste års budget blev Allerødordningen øget med 400.000 kroner. Det var ikke en beslutning, Radikale Venstre var enig i. Vi ønskede, at analysen skulle være færdiggjort, inden vi traf beslutning om at ændre på størrelsen af Allerødordningen.

Beslutningen om en fritidskonsulent, som skal understøtte fritidslivet, er et politisk ønske fra flere partier om strategisk at arbejde med hele fritidsområdet for på sigt at skabe merværdi for alle i Allerød.

Allerøds vision, som blev vedtaget i starten af 2019, sætter især fokus på fællesskab. Fællesskabet udmøntes i høj grad af alle frivillige, foreningerne og aktive borgere i Allerød. Der er et stærkt engagement hos borgere og institutioner, som skaber stærke fællesskaber i både kultur-, idræts- og fritidslivet, og det ønsker vi at styrke. I 2021 vil vi endvidere færdiggøre en ny kultur-, idræts- og fritidspolitik. Med bidrag fra en fritidskonsulent vil vi straks kunne iværksætte tiltag, der understøtter den nye politik og understøtter og styrker de stærke fællesskaber, som vi har i Allerød.

Vi ønsker også at skabe nye fællesskaber og i højere grad at udnytte kræfterne på tværs af vores bysamfund, og det kan en fritidskonsulent også hjælpe med.

Hvis vi ikke bare skal drømme om 50 meter svømmebassiner og andre nye idrætsanlæg, så skal vi nytænke og søge nye muligheder. Derfor skal vi ikke gøre mere af det samme men i stedet prøve at gå de nye veje.

Vi bør for eksempel se på mulighederne for samarbejde omkring fundraising og muligheder for samarbejde mellem foreninger og private aktører. Vi skal søge samarbejde på tværs af foreninger, de selvorganiserende, skolerne og andre offentlige institutioner, private og ikke mindst med de forskellige foreningers paraplyorganisationer. Vi skal dermed skabe mere værdi for alle aktører på fritidsområdet.

I budgettet er der yderligere afsat midler til at styrke området, så der løbende kan igangsættes tiltag, der ikke mindst understøtter det strategiske arbejde og visioner i politikerne.

Samlet set er der med de nye tiltag i budget 2020 tilført området 250.000 kroner.

Jeg ser meget frem til samarbejdet på hele fritidsområdet, og jeg glæder mig til at se, hvad vi sammen kan skabe.

arrow Debat: Jeg kan ikke se, at idrætten får flere penge
16. september 2020 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:38
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?