25. oktober 2021
Arkivfoto: Allan Nørregaard
Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lige børn leger bedst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lige børn leger bedst
Debat Allerød - 25. september 2021 kl. 04:48
Af Johnny Lehmann, Femvej 5, Lillerød

Et gammelt ordsprog, som synes aktuelt her til de nuværende budgetforhandlinger.

En del af Lillerøds børn har i mange år fået fin omsorg af pædagoger i enklaven Lillerød Børnehus beliggende bag Kollerødvej/Frederiksborgvej.

Bygningsmassen har dog haft og har stadigvæk et særdeles efterslæb.

Beslutningen om at flytte enhederne til Bygning 1 og tidligere SFO-område på afd. Lillerød Skoles matrikel er derfor en god fremadrettet løsning.

Men budgettet vakler - det kræver tilførsel af flere midler.

Opfordringen her fra Lillerød-området skal derfor lyde: gennemfør projektet af flere årsager.

Hvis det udskydes, så ved alle, at der spares på bygningsvedligeholdelsen i endnu flere år, da pengene til dette er spildte.

Men skal Lillerøds børn og deres gode pædagoger så leve i flere år under vilkår, hvor de fysiske forhold bliver værre og værre?

Det giver udsigt til pædagogflugt og vikarløsninger, så det er vel ikke en farbar vej?

Yderligere vil der ske markant umiddelbar besparelse på vedligeholdelse og drift af gamle bygninger, som skal modregnes i det nye steds etableringsomkostninger.

Samtidig er der tomgangsbesparelser på bygningerne på Afd. Lillerød skole matriklen.

Men mest af alt: Lige børn leger bedst - i betydningen af, at der allerede er etableret en stor institution i Ravnsholtkvarteret og de to nye flotte børnehuse i Blovstrød.

Så hvorfor skulle nogle børn have gode vilkår og andre mindre gode?

Og ikke at forglemme, der er byggeretter til beboelse at sælge ved afgående børnehuse, så indtægterne herfra kan øremærkes projektet på Lillerød skoles matrikel.

Træf nu den rigtige løsning for børnenes skyld og deres pædagoger og lad være med at udskyde beslutningen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?