12. maj 2021
Allerød Kommunes borgerbetjening er skandaløs, skriver Hans Barth i et læserbrev. Arkivfoto: Michael Braunstein
Allerød Kommunes borgerbetjening er skandaløs, skriver Hans Barth i et læserbrev. Arkivfoto: Michael Braunstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kommunen har en skandaløs borgerbetjening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kommunen har en skandaløs borgerbetjening
Debat Allerød - 13. april 2021 kl. 15:52
Af Hans Barth, Skolelodden 1, Allerød

For tre måneder siden kontaktede jeg kommunen, for at få fornyet mit kørekort. Jeg havde selvfølgelig prøvet på hjemmesiden, men alt var lukket.

Det kan man jo så undre sig over, når så mange uden for den offentlige sektor arbejder!

Og at forny et kørekort, burde vel ikke være så kompliceret for kommunen. Medarbejderen kan jo sidde bag et skjold eller andet, som vi ser i supermarkeder. Men nej. Medarbejderne skal selvfølgelig ikke arbejde!

Jeg fik så efter besvær et midlertidigt kørekort, der nu er ved at være udløbet.

Jeg gik så ind på hjemmesiden, udfyldte og betalte, men kunne ikke få en tid. Der stod så, at hvis kørekortet var ved at udløbe, skulle man ringe. Og tænk: Kommunen giver borgerne mulighed for at ringe to dage om ugen, fra klokken 12.00! Det er da en skandale.

Jeg forsøgte så at ringe i dag (torsdag) klkken 12.00. Men nej. Ingen forbindelse. Efter lang tid, og et utal af forsøg, fik jeg at vide, at jeg ville blive omstillet, men var nr. 10 i køen!!

Endelig kom jeg igennem, og blev stillet om til en telefonsvarer, der fortalte, at jeg skulle indtale navn og telefonnummer. Så ville jeg blive ringet op.

Det er flere timer siden, og jeg har intet hørt.

Det er da en helt skandaløs behandling af borgerne. Ingen privat virksomhed kunne overleve med den betjening. Og jeg læser i dagens Allerød Nyt, at vi er en frikommune, så det er lettere for borgerne. Det har jeg ikke mærket noget til.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?