25. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kommunalvalg og handicapforhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kommunalvalg og handicapforhold
Debat Allerød - 10. oktober 2021 kl. 14:47
Af Anne Eilertsen, Anemonevej 18, Allerød

Som det fremgår af seneste udgave af Allerød Nyt af 29.9. har formanden for Socialdemokratiet Miki Dam Larsen pludselig, her kort før kommunalvalget, set lyset i forhold til ældre og handicappede.

"Det er vigtigt, at vi har sikret, at der ikke er besparelser, der rammer ældre og handicappede," udtaler han - knapt et år efter, at han ifølge en artikel i Allerød Nyt af 2.12.2020 står på mål for nedlæggelsen af fem handicappladser til skade for vore ældre og handicappede borgere. I stedet kom der to ved Bog og Ide og en ved Danske Bank, som ikke ligger særlig godt for ind- og udkørsel.

Så må de svageste borgere nøjes med at handle i dette lille område af M.D.Madsensvej. Glem alt om at frekventere de forretninger, som ligger i hver sin ende af vejen. Hvorfra kommer denne pludselige empati for den svageste gruppe af medborgere? Tror Miki Dam Larsen, at denne gruppe og sikkert mange af deres pårørende har glemt denne fadæse?

Alle bliver ældre og måske handicappede eller dårligt gående. Det kan vel kaldes et forsøg på stemmefiskeri til kommunalvalget og et udslag af dårlig hukommelse. De ældres og handicappedes behov er vist ikke ligefrem hans højeste prioritet. Det er kommunalvalget derimod. Husk det, når der skal stemmes til kommunalvalget.

Vi er mange, hvis hukommelse ikke fejler noget.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?