Byrådet har i dag (mandag den 1. marts) fået en opgørelse over kommunens budgetoverholdelse siden 2011.
Opgørelsen viser, at Allerød kommune i hvert eneste år i perioden 2011 - 17 havde pæne overskud på driftsudgifterne i forhold til budgettet (+ 189,4 mio. kr.), hvilket bl.a. blev brugt til nyanlæg, skattenedsættelse, renoveringer og meget mere, samt en polstring af kommunens kassebeholdning.
Det kunne vi gøre fordi vi havde en effektiv (rigid) budgetstyring.
Siden 1. januar 2018 er det gået helt galt, med store og stigende budgetoverskridelser på driften i forhold til budgettet (2018: - 10,0 mio. kr., 2019: - 26,5 mio. kr., 2020: - 48,4 mio. kr.) samt en kassebeholdning der i samme periode er faldet katastrofalt.
Hvis vi snart ikke sadler om og vender tilbage til den effektive (rigide) budgetstyring som vi havde tidligere, kan kommunen meget snart blive sat under administration.
Det nyttet jo ikke, at vi kan fremvise pæne budgetter med forventede overskud, når budgetterne overskrides gang på gang.
Hvordan konstitueringsgruppen fortsat kan lukke øjnene for disse dystre fakta er mig en gåde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her