20. oktober 2018
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg vil aldrig give hånd til hverken dig eller dine meningsfæller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg vil aldrig give hånd til hverken dig eller dine meningsfæller
Debat Allerød - 01. oktober 2018 kl. 16:28
Af Henning Pedersen, Sjælsø Allé 9B, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Else Marie Madsen, jeg har læst dit indlæg i Frederiksborg Amts Avis den 29. september under Allerød-rubrikken.

Du, og DF i deres »danskhed-kampagne«, refererer til »danske værdier« uden at specificere, hvad disse værdier er. I min verden er de væsentligste danske værdier: Frihed, tolerance, åbenhed (herunder mangfoldighed), medmenneskelighed og anstændighed.

Sætter man negation foran disse værdier får man stort set DFs værdier. Det er du måske ikke enig i? Men så er der behov for, at du specificerer de efter din mening gældende danske værdier. Du bringer nok engang håndtrykket på banen. Jeg skal derfor give mit besyv med.

Jeg kan ikke forestille mig, at Folketinget vil vedtage en lov om tvungen håndtryk for opnåelse af statsborgerskab. Der er forhåbentligt nok voksne politikere i Folketinget til, at lovforslaget falder?

Hvis nogen overfor mig vil udtrykke sympati, taknemmelighed, respekt og lignende, vil jeg foretrække, at de gør det af hjertet, på deres måde, og ikke blot bøjer sig i støvet og adlyder en lov, der er baseret på had, ydmygelse og magt.

Jeg giver hånd til folk for at udtrykke min imødekommenhed, venlighed og respekt. Som udgangspunkt giver jeg håndtryk til alle, også dem jeg ikke kender. Men til folk, som jeg er bevidst om har holdninger fjernt fra mine danske værdier, giver jeg blot et venligt nik, der tilkendegiver, at jeg har registreret deres tilstedeværelse og anerkender deres ret til at have andre meninger end jeg. Jeg vil aldrig give hånd til hverken dig, Else Marie, eller til dine meningsfæller.

Jeg har stor respekt for de borgmestre, herunder Allerøds borgmester (Karsten Längerich, red.), folketingsmedlemmer og forhenværende politikere, herunder Britta Schall Holberg, som åbent siger fra over for forslaget om håndtryk.

Jeg tror, du med dine synspunkter og holdninger kunne være en god kandidat til »ordførende-mester« i en DF-loge, som kan have et regelsæt, der stiller nogle særlige krav til medlemmerne for deres optagelse i logen (det kunne være race, religion, opvækst mm.).

Så kan I føle tryghed og hygge jer med ligesindede i logen, idet I sikrer Jer mod indblanding fra andre kulturer. Der er jo nemlig inden for de danske værdier plads til sådanne loger, for medlemmer der har behov for at distancere sig fra fællesskabet.

DF må jo føre den politik, de ønsker. Men som noget helt basalt: I kan ikke tillade jer at lancere DFs værdier som værende »Danske Værdier«.