
Nu skal vi spare igen. Næppe har borgmester Karsten Längerich (V), under stor festivitas, indviet den nye busrute fra Lynge til Hillerød førend den, måske, atter nedlægges. Kommunen fattes penge.
Ingen byrådspolitikere har endnu gjort sig den ulejlighed at svare på hvorfor (et stort flertal af) byrådet indirekte vil forære cirka 50 millioner kroner til virksomheden Norrecco. Det er jo hvad byrådet reelt gør når de giver Norrecco tilladelse til at etablere sig permanent i natur- og fritidsområdet i lokalplan 332.
Fremfor at Norrecco skal ud og købe en ny industrigrund, sparer virksomheden nu mindst 50 millioner kroner. 50 millioner kunne vi få meget glæde af i Allerød Kommune. Jeg vil gerne have, bare én, reaktion fra et byrådsmedlem på mit spørgsmål.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her