19. november 2018
Hvordan bliver man medlem af »En grøn kommune går i sort« uden Facebook, spørger Arne Christensen. Foto: Thomas Olsen
Hvordan bliver man medlem af »En grøn kommune går i sort« uden Facebook, spørger Arne Christensen. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvordan bliver jeg medlem uden Facebook?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvordan bliver jeg medlem uden Facebook?
Debat Allerød - 06. februar 2018 kl. 10:43
Af Arne Christensen, Aggebovej 8, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg vil gerne gøre opmærksom på en alvorlig mangel i kommunikationsbilledet. Mange Facebooktilhængere- og brugere skænker det formentlig ikke en tanke, at vi er en del, som ikke bryder os om at være en del af dette kommunikative fællesskab.

De overser nok også den detalje, at de ikke kommer i kontakt med denne gruppe, og at de dermed uforvarende kommer til at udelukke en potentiel støtte til deres sag.

Jeg ved for eksempel ikke, hvor jeg skal henvende mig for at blive medlem af borgergruppen »En grøn kommune går i sort«, da alle opslag om foreningens virksomhed og dens opfordring til at deltage i denne henviser til kontakt via Facebook.

Jeg er ret sikker på, at en del andre end jeg har det samme problem og føler sig lidt sat udenfor. Man er selvfølgelig i sin gode ret til at mene, at det da er for tumpet ikke at ville være med på Facebook. Men sådanne tumper findes altså vedvarende, og mange af dem, tror jeg, er kede af ikke at kunne være med i kampen for sager, de føler for.

Jeg håber på initiativer, der generelt kan fjerne denne kommunikationsbarriere.

Svar:
Vi er godt klar over at der er nogle, der ikke kan eller vil bruge Facebook og derved bliver frustrerede/irriterede over ikke at kunne følge med, og derved ikke har muligheden for at støtte op om sagen, selvom de meget gerne vil og har stor interesse i det.

Vi må erkende at Facebook er en nem måde at kommunikere på og samtidig også at vise den store opbakning, der er. Men vi må så også anerkende, at ikke alle er med på den vogn.

Så nu vil vi se på, hvordan vi kan etablere en alternativ måde at kommunikere på, så dem der ikke er på Facebook også kan følge med og deltage på bedste vis.

Thomas Frisch
Medlem af styregruppen i »En grøn kommune går i sort«