11. maj 2021
Siden påske har der ligget gylle spredt ud oven på de kommunale jorder. Privatfoto

.
Siden påske har der ligget gylle spredt ud oven på de kommunale jorder. Privatfoto .
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fortsat gyllespredning ved Ny Allerødgård?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fortsat gyllespredning ved Ny Allerødgård?
Debat Allerød - 03. maj 2021 kl. 17:12
Af Birgit og Ingvard Villadsen, Lucernevej 8, Blovstrød

Igen i år er der blevet spredt gylle på de kommunale jorder omkring Ny Allerødgård, og igen i år har stanken bredt sig et par uger over stor dele af Blovstrød, alt efter vindretningen.

Gyllen er spredt oven på jorden og ikke nedfældet i jorden. Det er åbenbart lovligt på fodergræsmarker, der drives økologisk.

Gyllen har ligget der siden påske og lugter stadig, når man kører forbi, selv om det meste af ammoniakken efterhånden må være afgasset - og gødningsværdien dermed efterhånden er tvivlsom.

SF foreslog sidste år at udlægge området til vild natur med mulighed for fritidsaktiviteter i området. Socialdemokraterne har tilsluttet sig dette i år.

Niels Kirkegård fra Venstre er også inde på lignende tanker i et læserbrev i Allerød Nyt 21. april, selv om han mener, at borgerne må leve med "en svag gylleduft et par dage om året".

Det kunne være interessant at høre, hvad de øvrige partier i kommunalbestyrelsen gør sig af tanker omkring den fremtidige anvendelse af Ny Allerød gårds jorder.

Skal den såkaldt økologiske landbrugsdrift fortsætte på de kommunale jorder?

Vi synes, at den nuværende ordning er håbløs.

Lugten er en plage og sundhedsskadelig, og gødningsværdien er tvivlsom. I tørre år, som i år, fordamper det meste af ammoniakken. I våde år, som sidste år, vil en del af gyllen også kunne strømme ned i området omkring den fredede Sortemose.

Hvis ordningen skal fortsætte, bør gyllen nedfældes eller pløjes ned umiddelbart efter udspredningen, så lugtgenerne mindskes mest muligt.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?