20. september 2019
Byrådsmedlem Erik Lund mener ikke, at borgmesteren taler sandt. Foto: Allan Nørregaard
Byrådsmedlem Erik Lund mener ikke, at borgmesteren taler sandt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgmesteren taler usandt omkring aftalen om varmtvandsbassinet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgmesteren taler usandt omkring aftalen om varmtvandsbassinet
Opdateret 29. august 2019 kl. 13:00
Debat Allerød - 29. august 2019 kl. 12:53
Af Erik Lund, byrådsmedlem for Konservative
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I det seneste halvandet år har borgmesteren gentagne gange fortalt, at der i den indgåede aftale om opførelse af et varmtvandsbassin også står, at varmtvandsbassinet skal være uden nettodriftsudgifter

Senest i går på borgermødet omkring budgettet sagde borgmesteren, at der i den indgåede aftale om varmtvandsbassinet står, at det skal være uden nettodriftsudgifter, og på Facebook skriver borgmesteren: »Der er indgået en aftale om, at der skal etableres et varmtvandsbassin, at det skal ligge på Engholm, og at der ikke skal tilføres midler til drift og personale«.

Det er selvfølgelig ikke rigtigt, når borgmesteren skriver, at der er indgået en aftale om, at varmtvandsbassinet skal være uden nettodriftsudgifter, og der ikke tilføres midler til drift og personale.

Den indgåede aftale (tillæg til budgetaftale for 2016-2019 indgået mellem Det konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Blovstrødlisten og Lea Herdal) er underskrevet den 29. april 2016 og godkendt i byrådet den 26. maj 2016, og den indeholder ikke noget om, at varmtvandsbassinet skal være uden nettodriftsudgifter, og at der ikke tilføres midler til drift og personale.

Tværtimod budgetterede vi med nettodriftsudgifter på 0,5 millioner kroner årligt, hvilket vi dog undlod i budget 2019, da vi ikke forventede, at varmtvandsbassinet kom i drift i 2019.

Jeg vedlægger aftalen samt et link til byrådsmødet den 26. maj 2016, så ALLE kan læse den nøjagtige ordlyd af aftalen: